
Det er ikke stolthed over kapsejladsudvalget, at vi nu kan præsentere sejladsbestemmelser og en opdateret kapsejladsside med banekort og det hele. Siderne Om SGS og Bliv Medlem har også fåret en overhaling.
Kategoriarkiv: Hjemmesiden
facebook.com/Sejlklubben
Jep. Den er god nok. I noget der ligner et desperat forsøg på at komme til at kommunikere med kommende medlemmer af sejlklubben, en aktiv generation af sejlere, nutiden, er sejlklubben kommet på FaceBook.
Der er naturligvis brug for 1) at så mange som muligt trykker på “synes godt om” knappen således at rygtet om vores FaceBook tilstedeværelse spredes og 2) at vi lige bruger lidt tid på at lære det hele at kende. Klik på billedet og smut direkte til vores FaceBook side der naturligvis hedder facebook.com/Sejlklubben
Treogtyve
Det har været et lille tilløbsstykke, den afstemning om frekvensen af nyhedsmail fra hjemmesiden. Og nu er der noget der ligner en afgørelse:

Vi udkommer med første nyhedsmail snarest muligt. Og derefter så en gang om ugen. For alle dem der vil opdateres oftere har vi stadig vores RSS (skulle stå nederst til venstre på siden).
Nyheder på mail – hvor ofte ?
Britta (jep, det er den Britta … igen) har i et stykke tid udsendt en e-mail hver gang der var et nyt indlæg på hjemmesiden. Det prøver vi over de kommende dage at automatisere, således at Britta uden alt for dårlig samvittighed kan tage ud at sejle og ikke behøver sidde og vente med øjnene stift rettet på hjemmesiden. Spørgsmålet er bare, hvor ofte vi skal sende mail. Giv dit besyv med – så kan du snart få den første e-mail.
Hvis du er på Brittas liste og ikke ønsker den automatiske e-mail så må du gerne give besked. For en god ordens skyld skal det nævnes at RSS stadig kører og kan aktiveres i RSS menupunkterne (menuen til venstre elller nederst på siden).
Bestyrelsesmøder 2011
Indtil vi får vores kalender helt op at køre igen, så kommer her besked fra bestyrelsen om året møder:
Her er de – indtil nu – aftalte bestyrelsesmøder:
- Torsdag den 19. maj
- Torsdag den 16. juni
- Torsdag den 18. august
- Torsdag den 15. september
- Torsdag den 20. oktober
Bestyrelsesmøderne starter klokken 20:00.
Men alle er velkomne mellem kl0kken 19:30 og 20:00 til en snak om løst og fast, og måske et par gode ideer som bestyrelsen kan arbejde videre med.
(Eventuelle rettelser til disse datoer vil blive slået op i klubben og på hjemmesiden).
Bestyrelsen
Enstemmigt
På Generalforsamlingen torsdag blev bestyrelsens forslag til ændring (gennemskrivning) af Sejlklubbens Vedtægter “vedtaget enstemmigt og med samtlige stemmer”. Selvfølgelig ikke uden den nok ikke usædvanlige sidste-øjeblliks-debat, som bestyrelsen ellers havde forsøgt igangsat og henlagt til månederne op til generalforsamlingen ved – siden den 9. december 2010 – at lade forslaget ligge til gennemsyn og diskussion på Sejlklubbens hjemmeside. De nye vedtægter findes her, og i menuen ovenfor under “Om SGS / Sejlklubbens Vedtægter”.
Mere senere om nyt bestyrelsesmedlem (Søren, vores paparazzi er sendt ud efter dig!), din mulighed for at blive formand (jeps, du kan nå det endnu) og måske lidt om den store interesse Sejlklub og medlemmer udviser for vognmandsbranchen.
Go’ weekend ;-
Kalenderen 2011
Der er allerede kommet indhold i kalenderen. Og siden her skulle vist være sat således istand, at man ude til højre under overskriften “kommende arrangementer” vil kunne ser hvad der er i vente, ihvertfald i den nærmeste fremtid.
Har du kalenderen i nærheden, vil du måske notere følgende datorer:
- Generalforsamling torsdag den 24. marts
- Klubaften torsdag den 14. april
- Standerhejsning søndag den 1. maj
- Afriggerfest / standernedtagning lørdag den 1. oktober
Dertil kommer selvfølgelig kapsejlads hver onsdag og familiesejlads hver tirsdag. Pinsetur og Kristi Himmelfartstur, Grill til Skt. Hans og meget mere.
Hold øje med hjemmesiden her, klubbladet og opslag ved Sejlklubben.
Knas
Vi har lidt knas med at få upgraderet den software vi afvikler hjemmesiden på. Vi bruger en efterhånden ikke helt ny version af WordPress som vi afvikler på en Windows server hos vores ‘host’ Gullestrupnet. Da de browsere webredaktionens medarbejdere benytter når de tilgår de administrative moduler på hjemmesiden er blevet opdateret af et par omgange, er de simpelthen løbet fra teknologien i den gamle WordPress software, hvilket lader til at betyde at de rebejder daktionelle værktøjer ikke virker særligt godt.
Vi arbejder sammen med supporten hos Gullestrupnet på at flytte hjemmesiden til Linux-servere (WordPress blev oprindeligt skrevet til Linux, så det kunne måske afhjælpe nogle af vores problemer) og opgradere til den seneste version af WordPress (det er bl.a. opgradering der på Windows serverne lader til at drille).
Nå – erfarne sejlere som Jer ved jo godt at selv det bedste grej kræver vedligehold og at der fra tid til anden skal udskiftes en stump hist og her, så vi regner med jeres milde overbærenhed.
