På tur med Beagle

Beagle af Mosede

Den nu omtrent kuldsejlede, men farverige og vilde A4-format-Prikken-satsning nød godt af især en enkelt bidragyder. Han er tursejler med meget stort ‘T’, han er uddannet fotograf og han er flittig skribent. Han sejler langt og længe i sin DM Fisherman “Beagle”.

Jørgen Cortzen har lavet en hjemmeside med de artikler han skrev til Prikken, hvoraf vi kun fik anvendt en del. Du finder dem allesammen i fine pdf-filer på adressen www.cortzen.dk.

Førstehjælpsaften i Klubhuset

I torsdags havde vi den sidste klubaften i denne vinter. Det var førstehjælp, som var på programmet, og igen var det et tilløbsstykke med utrolig stor spørgelyst.

Birgitte og Søren førte os sikkert i gennem alle mulige, tænkelige uheldssituationer, lige fra søsyge og nedkøling til fingre og skuldre, som var gået af led. Da de selv er aktive sejlere, var det naturligvis med det maritime indblik, som er helt relevant for sejlklubbens medlemmer.

Læs resten

Julegave og penge til sejlklubben

Sejlerbogen-1

I forbindelse med lanceringen af Sejlerbogen har danske sejlklubber fået et specielt juletilbud: Udover en aktuel julegave, kan man sikre sejlklubben lidt ekstra penge – 80 kr. per bog helt præcist! ….. Det er Øyvind Bordal, meget habil sejler og sejlsportsjournalist der står bag bogen, og den opmærksomme vil måske genkende et navn fra Sejlklubben på en af de første sider.

Køb bogen her og husk at trykke på SGS …

IF DM 2011 – Billeder fra Kragenæs

Det var ikke det bedst tænkelige vejr under IF DM i Kragenæs, men arrangører og en hel del sejlere insisterede på at det skulle blive en rar weekend … så det blev det. Tag nu bare det første billeder herunder, hvor tre SGS-besætninger har fundet sammen i en af de (adskillige) medbragte campingvogne for at dele …. en banan. Hvor præcist Niels’ hånd er henne hverken kan eller vil vi gisne om.

IFDM11_-1

Læs resten

Tejn Sejlklub

Vi har henover sommeren fået rigtig mange  henvendelser her på siden hvoraf imidlertid langt de fleste – faktisk alle undtaget eet – har været af en karakter, som ikke uden videre ville gøre sig her på siden. De har, for nu at sige det som det er, næsten alle som en, i et frimodigt sprog omtalt muligheden for at købe sig til virtuelt samkvem med det modsatte køn og/eller få tilsendt umanerligt mange penge fra en ny ven fra det centrale Afrika blot man lige oplyser nogle små detaljer om sig selv, nogle bank konti og så sender nogle få tusinde dollar ned for at dække transaktionsomkostningerne … Ja, de henvendelser får I ikke at se.

MEN DENNE HER er vist helt god. Skipper Vilner fra Tejn efterlyser Else og Signe:

Hej

Jeg havde fornøjelsen at have et af jeres medlemmer med som gast på vores (Tejn Sejklub) onsdags sejlads den 3/8 det eneste jeg ved er de havde fornylig anskaffet en IFèr og fornavnet er Else og datterens Signe. De havde ikke sejlet med spiler før og der er taget nogle gode billeder med spiler som de måske gerne vil have. Hvis I kan finde ud af hvem det er, kan de kontakte mig på mail vilner(snabela)live.dk

På forhånd tak og med sejler hilsen

Skipper Vilner

Sejlklubben København Kommer

Københavns Sejlklub lægger i år turen forbi Mosede Havn, hvor de vil fylde godt ud på ledige pladser både lørdag og søndag (husk det grønne skilt!).

Klubhuset vil i den anledning blive besat af Københavnerne, på den aftalte og fredelige måde, forstås, og vi kan vel nok godt regne med lidt festivitas. Sejlklubbens medlemmer er naturligvis velkommen til at støde til selskabet.

Københavns sejlklubber hører så vidt vides under frihavnsordningen og for a) at understrege dette udmærkede samarbejde, og b) at bidrage til “at der sker noget på havnen” så har Mosede Havn givet os mulighed for at uddele strøm/vand/bade-kort uden beregning. Vi har talt med en tidligere formand i sejlklubben, som med noget der lignede tårer i øjnene blot kommenterede at “med sådan en opbakning er det nemt at være gæstfri sejlklub”.

Velkommen København - Tak Mosede Havn - God Pinse

30sm

Vi har opsnappet en besked fra Køge Sejlklub om 30 sømils sejladsen forgangne weekend. Omtalte mål-tider for sejladsen her og løbs-resultater her. De findes sikkert også i Køge, men vi kunne altså ikke finde dem. Flot sejlet – ser det ud til – af langt de fleste SGS både. Måske vi hører om det …..

Kære Sejlere

Så er der en færdig overalt resultatliste og præmieløbs liste samt præmieliste klar fra vore 30 sø mil sejlads…

Det har for os som sejlklub været en fornøjelse at se så mange sejlere til denne efterårets sidste kapsejlads her i Køge

Vi startede allerede lørdag hvor mange af vore udenbys deltagere stimede ind i havnen og en del af disse sejlere indtog lørdag aften klubhuset til fælles hygge ved den tændte grill, så det gode humør var lagt inden sejladsen dagen efter :-)

Søndag morgen blev klubhuset hurtigt fyldt da duften af Linda´s morgenbord bredte sig ud over havnen…. Der blev fortæret massere af kaffe, mad og fortalt de sædvanlige skipperhistorie og drillet lidt til de værste konkurrenter… inden den alvorlige del – skippermødet blev afholdt ..

Der var i år 47 både , hvoraf de 31 sejlede DH-løb og 9både sejlede 2 * star samt 7 både der sejlede familiebådsløb.

Vejrudsigten lovede vind fra nordøst 8-11 m/s og tørt vejr med moderat sigt – så starten gik med sejlads til Tudebøjen først…

Vejrforholdene gjorde at de fleste fik en hurtig sejlads bugten rundt og første båd over mållinien blev en Folkebåd i tiden 15:30:58 og sidste båd blev en Drabant 22 i tiden 17:34:00.

Det var vanen tro en fornøjelse for os der starter tidligt at se de store “racere” komme bagfra med spilere så store som parcelhuse… Vi loggede 7,5 – 8 knob fra Tudebøjen og Vupti så kom der en Centerline brusende med dobbeltfart…. hmmm imponerende… – Og i den anden ende lige så imponerende at igen i år se IF eren “Bouillabaisse” tage turen rundt med 1 mand ombord og slutte på en flot 24 plads overalt….. Men bedst af alt er at se den store bredde af både bådtyper, og mandskab der igen i år deltog…. Det er gode tegn for de fremtidige 30 sø mil sejladser …

36 både gennemførte sejladsen – 4 både udgik og 7 både valgte ikke at starte…

Der var heller ikke i år nogen “officielle” protester , men der var en del snak om både der startede for tidligt, eller ikke rundede mærkerne / bøjerne rigtigt samt både der trods sejladsbestemmelserne alligevel gik bag om bundgarnene på vej imod Tudebøjen ….

Til det må vi så endnu engang indskærpe at skal vi i sejladsudvalget have en mulighed for at reagere på sådanne hændelser så er I nødt til at indgive en “officiel” protest.

Men vi er selvfølgelig lydhør overfor især hændelser der tilsyneladende er de samme år efter år – her tænkes især på reglerne om bundgarnene og det vil komme med i overvejelserne til næste års sejladsbestemmelser hvordan vi løser dette, samt også at ændre på vore start / mål linie så ikke den fast udlagte kapsejladsbøje nr 7 ligger og “forvirre” … Vi vil også overveje at til 30 sø milen at udskifte bøje 4 med en meget større rund kapsejladsbøje der er mere synlig for ikke lokal kendte “sejlere”…

Vi havde jo i år delt bådene op i diverse DH-præmieløb og det har også medført lidt snak, og vi vil næste år prøve at lave en bedre opdeling, især af de store både. – Vi vil være glad for hvis du eller din besætning har forslag til hvordan vi kan gøre denne sejlads endnu sjovere at sejle, at du så vil sende dem til os….. Det er jo jer som sejlere der er med til at forme sejladsen og gør den sjov at deltage i.

Hermed tak til jer alle der deltog , håber at se jer alle igen næste år, og også en stor tak til de frivillige der hjalp til med at få gennemført dagen , og ikke mindst en stor tak til vore sponsore der med deres støtte gør det muligt at lave en sådan stor sejlads….

Præmielisten er klar og der vil være åbent i vore klubhus på sejladskontoret på 1 sal – Lørdag d. 9 oktober kl 10 – kl 12 for afhentning af præmier – kan du ikke der så kontakt undertegnede på tlf 20 80 00 71 – så du kan få din velfortjente præmie…..

Tak for i år

Køge Sejlklub

Kapsejladsudvalget

Henrik