Find Farten

TUNEUP

Aktiviteterne på vandet i forbindelse med IF-DM 2010 starter allerede onsdag, hvor der er arrangeret tune-up sejlads med første start kl. 19:00. Vi håber på at kunne afvikle to starter på en op-ned bane. Een gang op – een gang ned (ingen gate). Det holder feltet samlet, så der kan måles fart med konkurrenterne, sejlerne får trænet den vigtige start, og – ikke mindst væsentligt – så giver det mulighed for, at besætningen på dommerbåd og mærkebåde kan øve rutinerne omkring udlægning af mærker og afvikling af starter og måltagning. Der er al mulig grund til lige at teste det hele af, inden de første DM-sejladser torsdag.

Bureauet åbner for registrering kl. 16:00 og har åbent hele aftenen og igen torsdag morgen.

Posted in IF-DM, Kapsejlads | Leave a comment

Klarsignal

Mens sportsverdenens øjne synes at være rettet mod Sydafrika og en forstad til London, så er vi ved at kunne melde klar til det vi godt tør kalde det sportslige højdepunkt i Sejlklubbens 2010 kalender. Atten både er tilmeldt IF-DM og det forlyder, at de første ankommer til Mosede Havn i weekenden. Tag godt imod dem.

Flere præmiesponsorer er kommet til. Det er den meget lokale og ligeså trofaste støtte af aktiviteterne i Sejlklubben John Mast. Og det er det unge sejlloft Neil Pryde, som allerede har gjort sig positivt bemærket i IF-klassen. Og så er de forskellige hold omkring forplejningen i fuld gang med forberedelserne af tre gange morgenmad og frokost, grillaften og ikke mindst festmiddag. Dommerbåd og følgebåde meldes klar, og mandag aften mødes de hold der skal afvikle sejladserne; baneleder, bådførere, flagmænd, hjælpere for at blive sikre på alt det praktiske.

Første klarsignal skydes onsdag aften, når der sejles ‘tune-up’.

Posted in IF-DM, Kapsejlads, SGS | Leave a comment

Sankt Hans

RIMG0751-720470.JPG

Traditionen tro improviseres en grillaften i anledning af Sankt Hans aften på onsdag den 23. juni. Eiler starter grillen, og så kan alle tilberede medbragt mad. Det plejer at være noget af et tilløbsstykke.

Efter spisning kan bålet på Mosede Fort og det efterfølgende fyrværkeri “Slaget på Mosede Fort” nydes fra land eller båd. Husk ikke at lægge båden helt ind under land!

Posted in SGS, Udflugter | Leave a comment

Sikkerhed

De mest opmærksomme har nok opdaget, at der er dukket en sponsor (mere) op ude til højre her på hjemmesiden. Det er med stor glæde, at vi kan byde velkommen til den lokale distributør af så velrenomerede mærker som Harken, Wichard, Spinlock og mange andre gode sager, og at det sker netop nu er selvfølgelig ingen tilfældighed.

Den direkte anledning er naturligvis den, at Columbus Marine har tilbudt at levere flotte præmier til IF-DM. Vi er bange for at få balade med stævneledelsen hvis vi røber alt det vi ved om præmien, men prøv at klikke på Columbus-Marine kataloget og skriv så ‘zero’ i søgefeltet …

CM-katalog2010

Tak til Columbus Marine.

Posted in IF-DM | Leave a comment

10+ … IF-DM 2010 nærmer sig

DEN 111

Deltagerlisten til IF-DM 2010 (1. – 4. juli) tæller nu mere end ti både, og med den formelle tidsgrænse for tilmelding kun en god uges tid ude i fremtiden, kunne det måske være en ide at gøre lidt reklame for stævnet. Det bliver kort fortalt alletiders. Vi har den mest luksuriøse dommerbåd i området på startlinien, vi får alle deltagende både samlet på Millionærkajen (det hedder den!!) lige foran Klubhuset og deltagere, officials og frivillige kan se frem til kulhydrat-intensive morgener og stemningsfulde aftener i Sejlklubbens klubhus på den bedste addresse i kommunen med panorama udsigt over Køge Bugt og den smukkeste havn i Bugten.

Vi gør alt hvad vi kan i forsøget på at matche tidligere års stævner i klassen. Er der noget du vil spørge om er du mere end velkommen til at kontakte formand og stævneleder Jesper. Drejer det sig om søsætning eller optagning skal du have fat i Havnefoged Dan Thomsen.

Posted in Folk, IF-DM | Leave a comment

Onsdag

Fra fotograf Niels har vi modtaget bevis på at det var helt perfekte forhold der herskede onsdag den 2. juni på banen ud for Mosede Havn.

20100602-1

20100602-2

20100602-3

20100602-4

20100602-5

Kunne du tænke dig at lære nogle af de velklædte folk på billederne bedre at kende, eller mangler du en undskyldning for måske at råbe ad dem, så skal du holde dig til om onsdagen, hvor der juni ud og igen i august og september sejles .. ja, onsdagskapsejlads.

Posted in Kapsejlads | Leave a comment

Spottet

Der kom unægtelig lidt vand på frontglasset af kameraet, men det blev til billeder. Herunder (i midten af billedet) er det ‘vores’ X-40 med Bjarne og besætning, der ser ud til allerede få minutter efter den første byge med 20 m/s i Snævringen, Lillebælt, at have fået godt styr på trim, højde og fart. Det er Essex Girl der prøver at følge med ude til venstre.

FUNCUP8

Herunder er Allan på arbejde mens Brian holder øje med om det så er godt nok.

FUNCUP9

Og så et billede, der ikke kommer med hverken fordi det er en SGS-båd, at der er SGS sejlere ombord eller at billedets kvalitet skriger på offentliggørelse. Nej, billedet kommer med fordi jeg synes det er skønt at se, at der stadig er nogle der stiller til start i små og ikke nødvendigvis hurtige både. Distancesejladser som dem rundt om Fyn er for alle! Desværre kom denne Albin Viggen ikke hele vejen rundt .. denne gang.

FUNCUP10

Posted in Kapsejlads, Nyt udefra | Tagged , , | Leave a comment

Formanden har ordet II

FUNCUP3

Den 28. maj kl. 22:43 ringede jeg til telefon 6481 3339 og havde (omtrent) følgende samtale:

  • Fyncup, det er Claus
  • Godaften Claus, jeg hedder Jesper og ringer fra sejlbåden Tian, deltager nummer 361, med besked om at vi er udgået af sejladsen
  • Deltager nummer 361?
  • Ja, 3-6-1
  • Er besætningen OK?
  • Ja, tak, alle er OK
  • Hvor befinder I jer?
  • vi er ca. fem sømil vest fra Svendborg Sund
  • Har I brug for hjælp udefra? For at blive trukket i havn?
  • Nej. Mange tak. Vi løber lige nu for moter mod Svendborg, og det lader til at gå fint.
  • Hvilke problemer har i haft?
  • Vi har problemer med rorsystemet – vi kan praktisk taget ikke dreje til styrbord. Det blev lidt for underholdende i pustene.
  • Tak for meldingen. Kom godt i havn og ring hvis der er noget vi kan hjælpe med.
  • Det er os der takker. For et flot arrangement og en god oplevelse
  • Tak. Vi håber i kommer tilbage næste år og giver det et forsøg mere
  • Det gør vi helt sikkert

Min afsluttende bemærkning var selvfølgelig et løfte jeg ikke kan gøre meget for at opfylde af den simple årsag at det var Jann’s Centerline 40 jeg ringede fra, og jeg derfor selvfølgelig ikke kan love at “vi” deltager næste år. Men jeg tror jeg kan tilgive mig selv denne fortalelse, for jeg bilder mig ind, at et stort flertal af deltagerne på Fyncup ville have svaret det sammen. Det er simpelthen noget man gerne vil talbage til.

Jeg imponeres over den energi Bogense Sejlklub og lokalsumfundet på Nordfyn lægger i dette arrangement, og jeg føler en vis stolthed over, at ‘sejlerdanmark’ kan få sådan noget til at fungere så godt. Det kan det selvfølgelig kun fordi, der findes en hel del folk som ‘Claus fra Fyncup’, der uden at få andet for det end lidt kaffe og en ostemad, vælger at bruge en fredag aften og nat på at svare telefoninske henvendeler fra sejlerne. Jeg synes det er flot og inspirerende at opleve hvor meget der kan lade sig gøre …

Jeg har sikkert før nævnt hvorfor Fyncup i mine øjne er noget særligt:

  • Den lokale opbakning er kolosal, og som sejler føler man sig overordentlig velkommen. Stemningen i Bogense Havn er både tranportsejlads frem og tilbage værd.
  • Sejladsen er ikke længere end at de fleste kan klare den uden at følge et stringent vagtskema, men bare tage lørdag morgen på “opskuddet” og lidt mørk chokolade. Dem der klarer sig bedst har nok en mere avanceret plan for hvordan dampen holdes oppe henover natten, og det er et charmerende element, at der udover det rigtige trim, den rigtige bådhåndtering og den rigtige taktik også skal godt sømandskab til at komme godt rundt.
  • Alle deltagerne er vindere. Der er mange løb og dermed også mange løbsvindere. Og så er der hurtigste båd rundt (det er normalt en flerskrogsbåd), hurtigste kølbåd (i år var det med ikke ringere end HKH KP Frederik som skipper!), overaltvinderen (en Scankap 99 i år), og så alle os andre, der også vandt en lille sejr, fordi vi igen fik flyttet grænserne lidt.

Til overflod bliver man som deltager en del af et fællesskab. Vi er i år en hel del der er fælles om nogle begivenhedsrige timer i Lillebælt, og jeg er sikker på at snakken er gået ganske lystigt rundt på bådene i timerne efter ankomst til Bogense. Historierne er næppe blevet mindre dramatiske efter suppe og fadøl i madteltet. Af gode grunde fik vi ikke alle historierne at høre i Bogense, men telefonen har været brugt flittigt det sæneste døgns tid, og jeg glæder mig til at se Bjarne og besætning på havnen for at høre hvor meget gas de måte give den for at holde så tæt kontakt til X-40 kongerne i forreste del af deltet.

Jeg kunne på Fyncup i år glæde mig over det kammeratlige selskab med venner fra Sejlklubben og nye bekendte, som viste sig at være både skrappe sejlere og skønne positive mennekser. Jeg fik også oplevet nogle ting som jeg ikke tidligere har oplevet i en 40 fods båd. Og jeg fik snakket med Claus fra Fyncup. Jeg føler bestemt at jeg har vundet ved at tage med på Fyncup.

Her er lidt flere billeder fra sejladsen.

Niels og Pali nyder en kort periode med forårsvejr

Niels og Pali nyder en kort periode med forårsvejr

Efter et kort besøg på en sandbanke i Lillebælt fik Essex Girl fart i båden

Efter et kort besøg på en sandbanke i Lillebælt fik Essex Girl fart i båden

Lidt mere albuerum end på en Spækhugger

Lidt mere albuerum end på en Spækhugger

Så mageligt var det ikke hele vejen ..

Så mageligt var det ikke hele vejen ..

Den gode stemning var aldrig i fare

Den gode stemning var aldrig i fare

Skipper ser efter vind, erfarne og rolige Niels styrer cockpittet og Brian styrer

Skipper ser efter vind, erfarne og rolige Niels styrer cockpittet og Brian styrer

- o -

Jeg skal huske at skrive, at jeg den 5. maj med en e-mail svarede på spørgsmålet fra Ulrik, og at jeg har givet udtryk for, at aktivt medlemskab ikke er nøædvendigt, men at Ulrik selvfølgelig er meget velkommen til at fortsætte som støttemedlem.

Jeg kan iøvrigt berette, at bestyrelsen er igang med en gennemskrivning af Sejlklubbens love. Vi påtænker at kommunikere vores forslag tidligt på vinteren, således at vi kan tage debatten i god tid forud for den ordinære generalforsamling næste år.

(lukket for kommentarer pga. spam)

Posted in Kapsejlads, Nyt udefra, SGS | Tagged , | Comments closed
  • Kategorier

  • Recent Comments