En begravelse er en trist begivenhed, men som viceoldermand for Tirsdagsbev\u00e6gelsen i Sejlklubben Greve Strand kan jeg alligevel ikke lade v\u00e6re med at smile, n\u00e5r jeg t\u00e6nker p\u00e5 Kay Dideriksen.<\/p>\n
Og det er fordi vi har kendt ham i mange \u00e5r.<\/p>\n
I andre, som ogs\u00e5 har kendt ham, ved hvad jeg mener: Altid i hum\u00f8r, optimist, men dog opm\u00e6rksom p\u00e5 sin alder, skarp, men gemytlig, – og I kan selv l\u00e6gge meget mere til.<\/p>\n
Tirsdagsbev\u00e6gelsen havde i mange \u00e5r Kay som viceoldermand med Damm-Ottesen som oldermand. Efter Damm\u2019s d\u00f8d blev Kay selvf\u00f8lgelig oldermand.<\/p>\n
De var dengang begge over 90, Kay vist 4 m\u00e5neder \u00e6ldre end Damm, hvilket foranledigede, at han omtalte Damm som \u201ddet unge menneske\u201d.<\/p>\n
Deres samarbejde var os en herlig kilde til morskab, men de respekterede sandelig i h\u00f8j grad hinanden, selvom Kay aldrig undlod at bem\u00e6rke, at Damm trods alt ikke var smed. <\/p>\n
Begge d\u2019herrer var af stort gevind, og n\u00e5r vi idag med et smil mindes Kay, er vi ikke i tvivl om, hvad Johannes V. Jensen mente med det udtryk. Og han kendte endda ikke Kay.<\/p>\n
Jeg ved ikke, om det er passende, men det er ligemeget, Kay ville have gl\u00e6det sig, hvis han vidste, at vi nu udbringer hans sk\u00e5l.<\/p>\n
J\u00f8rgen Krogdahl<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"
En begravelse er en trist begivenhed, men som viceoldermand for Tirsdagsbev\u00e6gelsen i Sejlklubben Greve Strand kan jeg alligevel ikke lade v\u00e6re med at smile, n\u00e5r jeg t\u00e6nker p\u00e5 Kay Dideriksen. Og det er fordi vi har kendt ham i mange … L\u00e6s resten