Vi har modtaget en liste over resultater af efterårets tirsdagssejladser. Det fremgår af listen, at der af 24 tilmeldte deltog mellem seks og 15 både – flest, ser det ud til, i den lune ende af sæsonen. Vi har forstået, at præmierne uddeles hver aften efter et ikke på forhånd fastlagt mønster, så præcist hvilket formål en samlet resultatliste tjener er os fortsat ikke bekendt. Der er således heller ikke anført en overalt placering i resultatlisten.
Men vi har regnet lidt på det, og vil gerne ønske tillykke til top fem:
- Henning Møller, Maxi 77 – 22p
- Kim Hinge, Granada 767 – 26p
- Aage Thygesen, Albin Accent – 30p
- Christian Wibroe, Larsen 28 – 32p
- Eiler Nielsen, IF – 66p
Tæt og spændende har det været i toppen. Men det er for intet at regne i forhold til den nederdrægtigt intense kamp der tilsyneladende har udspillet sig om tabellens nederste placeringer:
Jørn Herring, Jeaneau 40 – 175p
Gert Lehmann, Jeaneau 37 – 175p
Jytte Larsen/Erik Berg, Maxi 909 – 175p
Karen / Ulrik, IF – 175p
Søren Skat Nielsen, IF – 175p
Kim Lilmose, Folkebåd – 175p
Se hele resultatlisten her og lav eventuelt dine egne beregninger.