Omvendt respit sejlads – AFLYST!

3 både har indtil videre vist interesse for den omvendte respit sejlads. Kun 1 af dem er fra målgruppen af både, der ikke normalt sejler kapsejlads. Tirsdags og onsdagssejladserne burde være et af ugens højdepunkter, hvor vi mødes omkring vores fælles interesse nemlig sejlsport! En tur på vandet og efterfølgende hygge i klubhuset burde være et must for alle medlemmer!

Det har været mere end svært at lokke jer på vandet. Om tirsdagen er der maksimalt 8 både, der deltager. Et markant fald fra forrige sæson. Om onsdagen er der lidt flere både ude at sejle takket være vores dynamiske IF-afdeling. 2 af klubbens 3 IF-både er bemandet med henholdsvis sejlere fra Ungdom og Sejlerskolen, som sammen med de øvrige IF-sejlere giver et kæmpe boost til stemningen på havnen. En stemning som burde smitte klubbens andre sejlere? Vi vil meget gerne have flere DH-sejlere til at deltage både om tirsdagen og onsdagen. Det kræver ikke målebrev, vi skal nok finde et mål med eller uden spiler til netop din båd. I skrivende stund er der stadig mulighed for at sejle 2 tirsdage, 2 onsdage samt afrigger sejlads i denne sæson. Kom frisk!

Sejlerhilsen

Kapsejladsudvalget