Invitation til klubaften i SGS den 6.11.2014 kl. 19
Torsdag den 6. november bliver der lejlighed til et gensyn med Karsten fra KAS i Svanemøllehavnen, der vil fortælle om Langturssejlernes flotillesejlads til Kanaløerne i sommeren 2014 samt Karstens videre sejlads som nævnt i følgende introduktion.
FTLF flotille UK Channel Islands 2014 og efterfølgende UK om styrbord november
S/Y Marianne (Faurby 393) deltog i flotillesejladsen fra Marstal til St. Peter Port, Guernsey. Denne del af turen gik gennem Kielerkanalen og de hollandske kanaler til de britiske kanaløer, med besøg på de 3 største: Alderney, Jersey og Guernsey. Store kontraster på turen – fra kanalsejlads til 10,5 m tidevandsforskel.
Efterfølgende sejlede vi til England, Wales, Irland, Nordirland og til Skotland. Sidste del af turen gik gennem den Kaledoniske Kanal til Orkney og Shetland. Sluttelig hjem til Danmark via Norge.Turen tog 3 måneder og var på 2.700 sømil.
Det er en tur alle kan klare, hvis tiden er til rådighed. Karsten vil medbringe søkort og pilots, samt forklare lidt om tidevand, strøm, navigation på turen.