Det har været svært at finde min afløser til Ankerkæden, men en person i blandt jer, gør sig fortjent til denne kæde, mere end nogen anden.
Jeg fortæller ikke hans navn, først når han ved at det er ham, skal han komme herop og vil så modtage Ankerkæden, med ret til at bære den i det Herrens år 2018
-
Den nye bærer er oppe i årene, ældre end mig.
-
Han er altid hjælpsom, siger sjældent nej til at hjælpe med jeres både.
-
Han er meget tit i pantryet og frembringer menuen til vore runde fødselsdage.
-
Han hjælper med at vedligeholde vort klubhus.
-
Han købte en sejlbåd, som han renoverede, og solgte den til en af klubbens aktive sejlere.
-
Han skaffede pumpegrej, da Naticbåden var ved at synke.
-
Han har monteret Jørgen Æ’s bovpropel.
-
Han skaffer en masse Webergrill, når der sejles DM for IF, og laver fantastiske oksestege og flæskestege med masser af det grønne og sunde.
-
Han skaffer kæder til vore bøjer i massevis til ingen penge.
-
Han er chef for sit bådtransportfirma, som jeg selv har haft rigtig meget glæde af i snart 20 år, og båden leveres altid til det aftalte klokkeslag, hver gang uanset vejrliget.
-
Og så sørger han hver tirsdag for, at småkager, lagkager og andet bliver delt ud til medlemmerne med stor præcision.
Jeg har monteret en maritim genstand i Ankerkæden, det er en bådsmandspibe, som du nu skal blæse i.
Held og lykke skal følge dig med Ankerkæden.
Niels Aargaard Fjøs