Lørdag d. 9. juni var der arrangeret dag-tur med sejlerskolen.
Vi mødtes i klubhuset hvor Ove bød velkommen og fortalte at vi skulle sejle i 4 både, Oves Westwind, begge skolebådene og Jørgens Fie. Det var lavet morgenkaffe hvor man fik hygge snakket, efter kaffen blev elever fordelt på bådene og fik fortalt dagens program som i år gik til Køge. På turen var der et par opgaver som skulle løses. Jeg sejlede med på Westwind, der var ingen vind at starte på så vi gik for motor, Jørgen i Fie prøvede at gå ud for sejl, men det var vanskeligt. Ud til første punkt gik det stille og roligt, vi fik lidt vind så sejlene blev sat, første sted var en bundgarnspæl m. to flag. Næste punkt var en flaske med flag i toppen som skulle bjærges. Der var nogle som ville bade, så vi lagde os stille så de fik sig en tur i det 19 grader varme vand. Derefter sejlede vi til Køge hvor vi spiste den medbragte mad og fik talt om turen. Vi blev igen fordelt på en ny måde så man fik sejlet mad andre. Jeg sejlede hjem i Moseanden. Der var efterhånden kommet mere vind fra syd så vi fik en god tue til Mosede. Da alle var kommet i havn, snakkede vi om hvordan turen var gået, vi fik da fortalt at Preben som sejlede med Fie ville prøve mand over bord, så han var hoppet i vandet, og skulle bjærges, det havde man haft meget sjovt ud af, han var da gudskelov med i havn.
Det var en rigtig god tur, vejret var med os, solskin hele dagen, ingen vind i starten men senere 4-5 sm.
Hilsen Alex