GENERALFORSAMLING 2020

På torsdag skal vi mødes til den årlige generalforsamling. Vi bliver bombarderet med advarsler og opfordringer til at minimere risikoen for spredning af smitte med Corona virus. Endnu er der ikke forbud mod at mødes i mindre grupper, men vi vil følge opfordringen fra DGI og Dansk Sejlunion til at udvise omhu ved samvær med andre.

Dvs. hvis man har været ude at rejse i risiko områder eller har været tæt sammen med nogle der har, bør man nok holde sig hjemme og give fuldmagt til en anden. Der bør ikke gives hånd lyder opfordringen fra myndighederne indtil videre og hoste eller nysen skal fanges i ærmet.

Vi håber på et godt fremmøde trods alt så vi kan få afviklet generalforsamlingen i overensstemmelse med vedtægterne.

Med sejlerhilsen og på gensyn

Bent Jørgensen