SGS Ungdom afholder Spas & Sejlads i weekenden

I weekenden den 10-11 august åbner SGS Ungdom igen op for en gang Spas og Sejlads for 18 unge sejlerere/vandhunde. Børnene glæder sig til at boltre sig med paddle boards, havkajakker, Zestjoller, Optimister og måske en gang tube efter vores rib. Det bliver en weekend med masser af sjov og ballade på vandet og hvor man få mulighed for at prøve kræfter med sejladsen med kyndig vejledning fra klubbens trænere og ungesejlere.

Børn & forældre vil møde i klubhuset klokken 10 for at klæde om og blive inddelt i grupper. Herefter vil der blive sejlet, padlet og badet både før og efter frokosten som indtages i klubhuset.

Vi håber det bliver samme store success som tidligere år, og hvem ved?… måske vi kan finde et par nye unge medlemmer blandt deltagerne 🙂