Vi behøver nok ikke synge sangen om alle dem, der frivilligt giver et nap med, også når opgaverne måske ikke på overfladen virker så tiltrækkende. Så med tak og uden yderligere bemærkninger (andet end at det ser ud som om sort er ude mens farverne gul, grøn og – måske lidt overraskende – lilla, lader til at have fået en renæssance i sejlermiljøet) her er beretningen fra Bøjeformand Niels F:
Så kom bøjerne op.
Igen i år var der mange, som stillede frivilligt op, til det hårde slid med at få bøjerne op. (Tror ikke, at det er fordi bøjeformanden Niels, lokker med smurte rundstykker, ost og øl).Vejret var med små bølger og småbyger, men alle bøjer kom op.
Bøje 5 har som tidlige ikke lyst til at holde luften men den var flydende. Ligeledes havde en anden mistet pusten.
Bøjer, kæder og p-ringe blev smidt op på Niels trailer, som efter 30 års brug valgte, at smide hjul og aksel så den bliver smidt op i havnens jerncontainer på et senere tidspunkt.
Tak til de gamle trofaste hjælpere, Eiler og Erik Lund, samt de nye hjælpere Ove, Erik Berg og Bent.
Niels