FREDAG DEN 18. JANUAR KL 18:30 – CAFE FREMTIDEN
I har jo allesammen fået besked allerede, direkte fra Britta, men vi vil alligevel ikke undlade at gøre opmærksom på januar måneds udgave af Cafe Fremtiden. Det er Allan der optræder som chef-kok mens Jesper vil tage et forklæde på mest for syns skyld.
Arrangøren har meddelt at det tegner til at blive en rigtig god aften.
- Først spiser vi Cafe Fremtidens Dagens Ret: Bankekød med kartoffelmos og surt.
- Dernæst aftenens kulturelle indslag: Vi skal en tur ned af “Memory Lane” da vi skal se “Grevefilmen”. En film om Greve anno 1977 med en varighed af ca. 45 min. Filmen er meget venligt udlånt af Greve Museum.
- Derefter kaffe og kage … og måske en sang eller to.
PRIS 50,-/deltager. Vin kan købes (glas) til sikkert meget fine priser.
Af hensyn til provianteringen skal tilmelding være sket senest onsdag den 16. januar til sgs(at)sgs-greve.dk.
Vi kunne ikke finde et bare nogenlunde appetitligt billede af bankekød med mos, så her er fyren der skænker sit inderlår.