Tirsdag morgen den 13. januar blev jeg ringet op af havnefogeden, der kunne fortælle at der havde været indbrud i klubhuset og at alle vores Wegner y-stole var væk. Adgangen til rummet var skaffet gennem terrassedøren, som var brudt op.
Ved politiets ankomst blev der laver en grundig gennemgang af tyvenes flugtmetode med fodaftryk og bilspor samt gennemgang af videoovervågning. Muligheden for opklaring på denne baggrund tegner sig ikke så godt, så nu står klubben med en halvtom møblering samtidig med at der er planlagte aktiviteter allerede den følgende lørdag, mandag og tirsdag i huset.
Heldigvis har vi en reservebeholdning af stabelstole således at kommende aktiviteter kan afvikles indtil der er fundet en varig løsning.
Bent Jørgensen