Vi starter det nye år med en klubaften, hvor vi skal høre om en sejltur nordpå langs den norske kyst. Det er lykkedes med hjælp fra langtursejlerne i København at få Kirsten og Frits til at komme til vores klub med denne usædvanlige beretning. Kirsten Møller og Frits Pedersen fortæller om S/Y ”HANNAH”s tur langs den norske kyst fra Lindenes i syd, rundt om Nordkap, til Kirkenes i øst” fra 21. maj til 18. sept. 2017.
I lighed med sidste år ønsker vi hinanden godt nytår med et glas »champagne«.
Tilmelding ikke nødvendig.
Med sejlerhilsen SGS
Fra logbogen:
“Præcis kl, 22 kunne Frits rette sig ud efter et længere ophold i motorrummet og sige:-Mission Completed ! Vi er ikke længer motorhavarister” –—“Ankeret går på 8m i et rigtigt hurricanehole, hvor den sene aftensol lægger et fortryllende skær omkring os, selvfølgelig skal der fiskes” –——“Vandreturen ind til Svartisen er flot. Klipperne har utrolige former og farver” –—-“Ja, vi elsker dette landet, som det stiger frem FURET, VEJRBIDT over vandet. Nordkap ER imponerende med sit lodrette fald 307m direkte i havet, Alle, der står og fotograferer fra plateauet kl, 11.45 får en sidegevinst, idet “HANNAH” glider forbi mindre end 50m fra klippevæggen” –—Kom og se de flotte billeder og få hele historien.