Café Fremtiden 2025

31 medlemmer havde tilmeldt sig og fik en meget vellykket aften. Noget færre antal deltagere end sidste år, hvor vi toppede med 46, men det skyldes nok, at arrangementet lå i skoleferieugen?

Programmet bestod af en ristaffel lignende hovedret, 2 sange akkompagneret af Allan på guitar efterfulgt af kaffe med dejlig hjemmelavet lagkage og så banko med fine gevinster. Der var 4 hovedgevinster og 8 sidegevister.

Else, Marianne og Iben var de heldige vindere. Iben var dobbelt heldig, hun vandt 2 gange!

Stor tak til Allan, der for ca. 15. gang stiller op og stor tak til Birgit, Niels Kjeldsen, Marianne og Henrik Walther for at give en hånd med alt det praktiske!

På vegne af Café Fremtiden holdet/ Michael