Havnevagt eller hvad ?

HAVNEVAGT

Sejlklubbens formand er sammen med ditto fra Roklubben, Dykkerklubben og Havnen indkaldt til møde om ordningen “Havnevagten”.

Som det formentlig er de fleste bekendt, så går denne ordning ud på, at brugerne af havnen på skift holder vagt og går patrulje på havnen i nattetimerne i sæsonen. Der er fra ordningens bestyrer Leif E. lagt op til en helt åben diskussion og debat om ordningen, og det kunne forud for mødet være inspirerende og gavnligt at høre medlemmernes mening.

For at skubbe debatten igang så kan vi måske prikke lidt til emnerne;

  • Hvordan er vagten forsikret ?
  • Hvorfor har vagten ikke adgang til TV overvågningen ?
  • Hvor er der hjemmel til at kræve at brugerne går vagt ?
  • Hvordan skal vagten optræde ?
  • Hjælper det at gå vagt ?
  • Er det hyggeligt at gå vagt ?
  • Giver det brugerne større følelse af et fælles ansvar ?