Der er sket lidt omrokering blandt de aktive frivilige i Sejlklubben. Jørgen Jespersen, som fra sin post i Klubhusudvalget i årevis har varetaget opgaven at administrere udlån af Klubhuset og det nogle gange ansvarspådragende hverv med varmestyringen, har meldt sig som underviser i Sejlerskolen. Det er godt for Sejlerskolen, som i disse år oplever en stille opblomstring til glæde for både Sejlklubben, underviserne, livet på havnen og selvfølgelig skolens elever.
Geert Lehmann sprang hurtigt til og vil fra og med forleden dag passe arbejdet med udlån af Klubhus og styring af varme.
Vi har lavet en side dedikeret til Klubhuset og lidt reklame for den attraktive mulighed der er for at låne det til arrangementer af også lidt privat karakter. Find siden som et underpunkt til “Om SGS”. Eller klik her.