Jeg sidder og forbereder indkaldelse til generalforsamlingen den 18. marts. Jeg skulle rundt omkring i hvert fald et par udgaver af Prikken før jeg fandt den vedtægtsbestemte dagsorden for sådan en begivenhed, og det var da lidt kluntet. Webredaktionen har været flinke og lægge vores love på hjemmesiden, så alle kan se dem når der er brug for det. De skulle ligge på en side under menupunktet “Om SGS”.
I lovene står der bl.a.:
Forslag, der ønskes behandlet på generalforsamlingen, skal være sejlklubben i hænde senest 3 uger før generalforsamlingens indvarsel, således at forslagene kan medtages på dagsordenen.
Det er derfor ved at være lige op over, hvis nogen skulle have et forslag, der kræver generalforsamlingens stillingtagen. Hvis ikke er der jo ikke noget i vejen for at diskutere tingene den 18. marts når vi alligevel mødes.