IFDM 2013

Sejlklubben Greve Strand - IF DM 2013
Det var en usædvanlig lille flåde af IF’ere fra SGS der i år mødte op til slaget om IF DM. På en trist baggrund måtte IF-klubbens formand Niels Flandrup og en af feltets skrappeste fordæksgaster og hus-fotograf, Bo Petersen, melde afbud, og fra SGS startede således blot to både; DEN 313 med Niels, Hans-Henrik og Jørgen, og DEN 34 med Allan, Kim og Jesper. Niels og Bo’s grinder, Jens, stillede til start i en lånt båd med en besætning sammensat til lejligheden.

Niels og Bo besøgte SGS-lejren på åbningsaftenen onsdag, men vi kan jo ligesågodt sige det som det er: Vi savnede den tredje længe i campinglejren, vi savnede Niels og Bo, og vi savende den flotte gule båd på vandet.

Det var et flot arrangement sejlklubberne i Stubbekøbing og på Bogø i fællesskab havde lavet. Det gjorde ikke oplevelsen ringere, at der både torsdag og fredag var så fin vind at der kunne sejles henholdsvis fire og tre sejladser på gode regulære baner udlagt vest for Farø. Tørvejr var det også. På finaledagen lørdag var vinden meget svag, strømmen fik en afgørende betydning for sejladsen og afgørelsen i toppen af feltet blev tæt.

Resultater og billeder kan ses på www.groensund.dk

Her er billeder af næstbedste SGS båd:

Sejlklubben Greve Strand - IF DM 2013
Sejlklubben Greve Strand - IF DM 2013
Sejlklubben Greve Strand - IF DM 2013
Sejlklubben Greve Strand - IF DM 2013