Café Fremtiden torsdag den 24. februar 2022 kl. 18

Så prøver vi igen – igen og denne gang skulle det være ganske vist. I to år har vi været afskåret fra at gennemføre vores traditionsrige Caféaften med den uforlignelige Allan som vært og bestyrer.

Ingen tør ændre på konceptet, så det fortsætter som tidligere med en varm ret, der udleveres ved buffeten sammen med et eller flere glas selvskænket vin – endda til de samme priser som tidligere (50,- for mad og 10,- pr. glas vin). Efter spisningen er der fællessang akkompagneret af Allan.

Næste punkt på programmet er kaffe og bankospil med gode gevinster. Prisen pr. bankoplade er som hidtil 10 kr.

Vi mødes kl. 18
Bindende tilmelding senest søndag den 20.2.22 til Britta@sgs-greve.dk.

Husk at tjekke bekræftelse fra Britta og husk kontanter.

Med Sejlerhilsen
Bestyrelsen