Standerhejsningssejlads

Nu er det snart søndag og Standerhejsning. Derfor skal vi selvfølgelig ud og sejle! Standeren hejses kl 10 og vi sejler en lille tur kl 11. Mange af jer har ikke fået master på og derfor vil sejlads for motor være tilladt.
Banen er: Start ved havnen, derefter rundes mærkerne 2, 6, 2 og 4 styrbord, hvorefter der sejles i mål ved havnen. En tur på 4,4 SM plus kryds for sejlbådene. For dem der sejler for motor, skal banen sejles på en time!
I må meget gerne gå ind på SGS´ FB side og skrive, at I kommer og hvor mange gæstegaster I kan have med. Gaster kan så efterfølgende tilmelde sig båden.
Vi ses!