Standernedtagningsprogram II

Nu er programet på plads. Det bliver til:
Medbring selv mad og drikke til et par hyggelige timer. Efter maden byder Sejlklubben på kaffe og et stykke kage.

  • 10:30: Skippermøde
  • 11:05: Start på sejlads for tirsdagssejlere, onsdagssejlere, skolesejlere m.fl.
  • 13:00: Standeren stryges
  • 13:05: Frokost i Klubhuset

Tilmelding er ikke nødvendig, meddeler Bestyrelsen. Så er der ingen undskyldning for ikke at komme og være med 🙂

Standernedtagningsprogram I

Sejlklubben Greve Strand - stander ned 2012
Vi kan nu løfte sløret for ihvertfald dele af arrangementet den 30. september hvor Standeren som bekendt tages ned. Sædvanen tro vil det blive festligt.

  • 10:30: Skippermøde
  • 11:05: Start på sejlads for tirsdagssejlere, onsdagssejlere, skolesejlere m.fl.
  • 13:00: Frokost i Klubhuset

Så snart vi ved mere om frokosten vil vi meddele det her på hjemmesiden, og formentlig også på mail til de af jer der er på fredags-mailing-listen. God weekend.

Hjælp til Festudvalget

Sejlklubben Greve Strand

Vi er blevet informeret om, at Festudvalget – A.K.A. Vibeke – har brug for hjælp til standernedtagningsarrangementet den 30. september. Mere præcist to-tre personer.

Interesserede kan skrive til Vibeke på email vim(snabela)ruc.dk eller kommentere på indlægget (tryk på “skriv et svar” lige herunder).

60 ÅR: RECEPTION LØRDAG

Sejlklubben Greve Strand fylder 60 år: 2012

Lige en lille husker: Reception Lørdag den 11. august fra kl. 13:00 til omkring 16:00. Formentlig lidt længere, hvis pølser og øller slår til. Allerede om formiddagen er der jubilæumssejlads – se tilmelding i Klunhuset. Har du brug for en opdatering på de seneste års begivenheder i Sejlklubben kan du bladre i vores jubilæumsudgave af det gennem tiderne rimeligt velansete Prikken. Klik på billedet ovenfor.

Tillykke allesammen og vel mødt!

Skt Hans Hygge den 23. juni

Skt Hans Aften - Sejlklubben Greve Strand

Sejlklubben Greve Strand Skt. Hans-hygger den 23. juni 2012:
Kl. 18:00: Grillen er klar til medbragte kullinariske hekserier
kl. 21:45: Bålet tændes på Mosede Fortet
kl. 22:30: Fyrværkeri. Slaget på Mosede Fort

Vi kan altså byde på den varmeste grill, den bedste udsigt, det flotteste bål og det mest krigeriske fyrværkeri. Og ikke mindst det bedste selskab ….