Frokostorden

Det er lykkedes redaktionen at opsnappe selveste Tirsdagsbevægelsens Frokostorden således som den i 2007, med både stor humor og betydelig indsigt, blev nedfældet af Jørgen Krogdahl. Vi har naturligvis dokumentet fra en insider, og af hensyn til hans (vi røber ikke meget ved at afsløre meddelerens køn) velbefindende og sikkerhed, vil vi undtagelsesvis benytte os af retten til at tilbageholde yderligere oplysninger om kildens nærmere identitet.

Skænk dig sev et glas, læn dig så langt tilbage øjnene tillader og KLIK HER OG LÆS.

Der er åbent for kommentarer …

Pinseturen

Vi har modtaget en illustreret side fra logbogen fra Pinseturen til Faxe Ladeplads. Det var jo mildest talt en success, og ikke engang vejret kunne drille. Turudvalget har planer om en tur til efteråret også, og hvis du skulle ligge inde med ideer til destination og aktiviteter, så hører de gerne fra dig! KLIK HER for at springe direkte til turberetningen.

Bent

Bent Jørgensen - Sejlklubben Greve Strand
Vi vil jo gerne at alle ved sådan nogenlunde hvem der er hvem, og derfor er vi altid glade når vi kan koble navne på billeder. Det gælder ikke mindst for bestyrelsen og suppleanter for hvem offentliggørelse af et billede er tæt på obligatorisk. Se resten af billedet af Bent på bestyrelsessiden. Nu mangler der vist kun een …. Søren?

Optimister 2012

Optimist - Sejlklubben Greve Strand 2001
(Optimister anno 2001)

SGS samarbejder igen i år med Solrød Strands Sejlklub (SSS) om optimistsejlads, som vi håber på, kan komme rigtig godt i gang, så vi igen kan nyde børnene på vandet.

Samarbejdet er sammensat således, at SGS lægger både, grej og optimisthuset til. Dertil nogle vel- og frivillige forældre og naturligvis nogle børn. SSS har ligeledes børn og forældre med, og derudover bidrager de med instruktører.

Vores fælles forventninger går på, at dette initativ vil udvikle sig i et tempo, hvor både børn, forældre og instruktører kan “følge med”, og derfor skal nedennævnte, planlagte sejladsdatoer tages med det forbehold, at de kan ændres efter indbyrdes aftale.

Datoer for de planlagte kommende optimistsejladser i 2012:

  • Søndag d. 20. maj (er jo ligesom gået)
  • Lørdag d. 2. juni
  • Søndag d. 17. juni
  • Lørdag d. 30. juni
  • Lørdag d. 18. august
  • Søndag d. 2. september
  • Lørdag d. 15. september

Derudover arbejdes der på at komme med til et stævne i Stege i uge 31, men det afhænger helt af det indledende forløb.

God vind til optimisterne.

Tursejler

Tursejler - Sejlklubben Greve Strand

Sejlunionens håndbog “Tursejler” og Sejlunionens stander ligger i Klubhuset og kan afhentes af Sejlklubbens aktive medlemmer. Tursejler indeholder bl.a. information om unionens fortøjningsbøjer, placeret på naturskønne ankerpladser i de danske farvande, og standeren skal være hejst når disse bøjer benyttes. Så kan andre se, at du er velkommen. Læs også om reglerne for anvendelse af bøjerne og om hvordan flere ad gangen kan bruge dem.

I Tursejler findes også en liste over havne og deres faciliteter, og der findes oversigter over vejr- og nødtjenester i danske og tilstødende farvande.

Formandes kamera

Redaktionen fik fra Formanden tilsendt en lille stribe billeder, også fra tirsdagens, kan man vel godt kalde det, rolige sejlads. Vi har kigget længe på billederne, for bådene lignede ikke helt sig selv, syntes vi. Først tænkte vi, at vi måtte holde igen med lemonaden på redaktionsmøderne. Så tænkte vi, at vi måske bare var trætte efter en nat med havnevagt. For er der ikke et eller andet der ser pudsigt ud?

Tirsdagssejlads - Sejlklubben Greve Strand

Tirsdagssejlads - Sejlklubben Greve Strand

Tirsdagssejlads med 12 startende både

Tirsdagssejlads - Sejlklubben Greve Strand

Tredje gang blev lykkens gang: Inden skippermøde ingen vind, der kom lidt kl. 18.30 hvor banen blev lagt: 7-3-startlinien 2 gange. Efter første sejlads, som tog en time, blev banen afkortet, men det var der kun få der hørte. Vi andre sejlede videre, men så var der også kommet mere vind, så den sidste runde tog kun 1/2 time.

Tirsdagssejlads - Sejlklubben Greve Strand

Tirsdagssejlads - Sejlklubben Greve Strand

Tirsdagssejlads - Sejlklubben Greve Strand