Bøjer op

Bojerop (1 of 9)

Så er bøjerne taget op! Nr. 6 var drevet ned til Solrød, så det var altså ikke frokostens skyld, at den ikke var til at finde tirsdag aften.

Niels Fjøs, som vi godt tør kalde bøje-chef, lægger en startlinie og en bøje ud ud så der på onsdag kan sejles i en ligesidet trekant mellem disse og et bundgarnsstade nordvest for havnen. En baneomgang bliver 1,6 sm og kan efter vejr, behov og lyst sejles 3-5 omgange.

Mere om det på skippermødet onsdag 17:30 gætter vi på.

Skal vi lige nævne, at det er frivillige der tager bøjerne op. Det er Niels og Havnens formand Jørgen der lægger både til. Også ganske frivilligt. Tak for det!

(flere billeder ….. )

Læs resten

Finale 28. september

Kapsejladsudvalget har bedt os gøre lidt reklame for sidste onsdagssejlads i år, som finder sted den 28. september med start kl. 18:00. Da sejladsen forgangne onsdag blev aflyst med begrundelsen rigeligt vind (og rigeligt mad), så har sejladskomiteen truffet afgørelse om at sejladsen på onsdag også tæller med ved opgørelse af det endelige resultat for efterårssæsonen og – efter temmeligt indviklede og vist nok lidet afbalancerede regler – resultatet for hele 2011.

Der er med andre ord lagt op til et brag af en finale, som det nok ikke vil kunne svare sig at gå glip af! Uddeling af premier, hånende latter og almindelig løssluppenhed i klubhuset umiddelbart efter sejladsen.

IF DM 2011 – Billeder fra Kragenæs

Det var ikke det bedst tænkelige vejr under IF DM i Kragenæs, men arrangører og en hel del sejlere insisterede på at det skulle blive en rar weekend … så det blev det. Tag nu bare det første billeder herunder, hvor tre SGS-besætninger har fundet sammen i en af de (adskillige) medbragte campingvogne for at dele …. en banan. Hvor præcist Niels’ hånd er henne hverken kan eller vil vi gisne om.

IFDM11_-1

Læs resten

Kapsejlads onsdage

Sejlklubben starter som annonceret i Prikken denne onsdag den 4/5. Skippermøde, opstart, afklaring , tilmelding og betaling kl. 19:00. Derefter i en ruf ud på vandet. Læs sejladsbestemmelserne under kapsejlads.

Det kan ikke andet end blive morsomt og hyggeligt. Og husk at det er allersjovest når vi er mange.