60 års fødselsdag 11.8.2012

Der var både sol, sang og højt humør da Sejlklubben holdt reception, med musik af Ole og Per og besøg af gratulanter fra bugtens klubber, sejlunionen m.v. Klubben serverede rigeligt med fadøl og lækre pølser med kartoffelsalat til selv-grillning. Formand Ove holdt tale mens alle flagene smældede. En rigtig god dag for klubbens medlemmer.

Sejlklubben Greve Strand 60 år - Reception den 11. august 2012
Sejlklubben Greve Strand 60 år - Reception den 11. august 2012
Sejlklubben Greve Strand 60 år - Reception den 11. august 2012
Sejlklubben Greve Strand 60 år - Reception den 11. august 2012
Sejlklubben Greve Strand 60 år - Reception den 11. august 2012
Sejlklubben Greve Strand 60 år - Reception den 11. august 2012
Sejlklubben Greve Strand 60 år - Reception den 11. august 2012
Sejlklubben Greve Strand 60 år - Reception den 11. august 2012
Sejlklubben Greve Strand 60 år - Reception den 11. august 2012
Sejlklubben Greve Strand 60 år - Reception den 11. august 2012
Sejlklubben Greve Strand 60 år - Reception den 11. august 2012
Sejlklubben Greve Strand 60 år - Reception den 11. august 2012
Sejlklubben Greve Strand 60 år - Reception den 11. august 2012

Kay Dideriksens begravelse den 15. august 2012

En begravelse er en trist begivenhed, men som viceoldermand for Tirsdagsbevægelsen i Sejlklubben Greve Strand kan jeg alligevel ikke lade være med at smile, når jeg tænker på Kay Dideriksen.

Og det er fordi vi har kendt ham i mange år.

I andre, som også har kendt ham, ved hvad jeg mener: Altid i humør, optimist, men dog opmærksom på sin alder, skarp, men gemytlig, – og I kan selv lægge meget mere til.

Tirsdagsbevægelsen havde i mange år Kay som viceoldermand med Damm-Ottesen som oldermand. Efter Damm’s død blev Kay selvfølgelig oldermand.

De var dengang begge over 90, Kay vist 4 måneder ældre end Damm, hvilket foranledigede, at han omtalte Damm som ”det unge menneske”.

Deres samarbejde var os en herlig kilde til morskab, men de respekterede sandelig i høj grad hinanden, selvom Kay aldrig undlod at bemærke, at Damm trods alt ikke var smed.

Begge d’herrer var af stort gevind, og når vi idag med et smil mindes Kay, er vi ikke i tvivl om, hvad Johannes V. Jensen mente med det udtryk. Og han kendte endda ikke Kay.

Jeg ved ikke, om det er passende, men det er ligemeget, Kay ville have glædet sig, hvis han vidste, at vi nu udbringer hans skål.

Jørgen Krogdahl

Formanden har ordet

Foråret må nu siges at være helt opbrugt, så vi er godt i gang med sommeren. Kapsejladserne har været præget af vejrets luner, ganske som det plejer at være – fra alt for megen vind til slet ingen.

Den nye, mindre kapsejladsbane har de fleste nok vænnet sig til nu, så mon ikke den er kommet for at blive. Jeg regner med, at det vil blive evalueret af kapsejladsudvalget, når sæsonen er slut.

Vores ellers så flotte målbøje led desværre en krank skæbne, da en båd fik kæden hægtet ind i kølen. Vi må derfor nøjes med den lille bøje, som er udlagt som erstatning.

Sejlerskolen har haft et jævnt forårsforløb med gode sejladser og ikke mindst gode og humørfyldte elever. På det sidste har vi fået endnu et par elever, så der er fint booket nu. Stadig kunne denne så aktive sejlerskole bruge en bådsmand, så hold jer endelig ikke tilbage – det vil gøre en forskel, og det er faktisk både sjovt og hyggeligt at være en del af det team. Da jeg har skrevet om det før, ved du nok også, hvem du skal ringe til, når du har besluttet dig.

Optimisterne lader vente på sig. Jeg havde gerne set disse små joller præge havnebilledet hen over foråret, men ifølge Solrød Strands Sejlklub har det ikke lige været det rigtige vejr på de besluttede datoer. Vi holder stadig fast i konceptet og håber, at det vil bære frugt på den lange bane, så vi også kan få de små til søs.

Med det nye turudvalg har SGS nu igen fået endnu en fællesnævner i klubregi. Med en særdeles velarrangeret og veludført tur til Fakse Ladeplads, er dette udvalg kommet rigtig godt fra start. Selve turen er tidligere beskrevet på hjemmesiden, så det vil jeg naturligvis ikke gøre igen, men blot slå fast, at det virkelig er en aktivitet, som er værd at melde sig til. Spændende bliver det nu, hvor den næste tur går hen.

Bestyrelsen har i dette forår fortsat arbejdet med det kommende 60 års jubilæum i SGS, hvor der, som annonceret nogle gange, både bliver en reception d. 11. august, samme dag som havnedagen, og en jubilæumsfest d. 25. august for alle os medlemmer. Glæd jer til disse dage, for der er lagt op til fest og farver og naturligvis også til et nostalgisk tilbageblik i form af en billedserie fra SGS’s glorværdige historie.

Glæd jer også til et jubilæums Prikken, som i denne anledning udkommer sidst i juli måned, som et farvestrålende blad med en fantastisk artikel om de sidste 10 år i SGS – altså fra 50 års jubilæet til de nu 60 år. Det er Jørgen Jespersen, som med sin skarpe hukommelse, store indsigt og flittige pen, har foreviget disse år på forbilledlig vis, til glæde for os her og nu, men så sandelig også til glæde for eftertiden.

SGS hjemmeside har fået et gevaldigt løft, hvor det sprudler af liv, og der er samtidig nogle flittige medlemmer, som kommer med både gode og interessante indlæg. Det har taget en rigtig fin retning, og jeg håber, at alle, som har en historie, en sjov hændelse eller blot en meddelelse, fortsat vil bidrage til denne så levende hjemmeside. Det er også på sin plads her, at give vores allesteds nærværende superredaktør og hans udvidede redaktion et ordentligt, venskabeligt klap på skulderen, for det store og fine arbejde, og ofte med humoristisk islæt, der er udført for at det hele kan falde i hak. Det er en fornøjelse at se.

Som skrevet i indledningen er foråret forbi og sommeren allerede godt inde over os. Mine egne sejl-ferie-planer er Bornholm og Østsverige, men som alle tursejlere siger: ”Hvis vejret er til det”. Det håber jeg, da vi vist er nogle stykker, som har lidt til gode fra sidste år.

Jeg håber, at I alle må få en rigtig sommer.

Hilsen Ove

EFTERLYSNING

Kære Sejlervenner
Der er forsvundet adskillige viskestykker og håndklæder fra vores klubhus. Det er selvfølgelig rart at I vasker disse, men de skal gerne være tilbage inden næste week-end a.h.t andre lejere.
Glæder mig til gensynet

Rengøringsudvalgsformanden.

Bent

Bent Jørgensen - Sejlklubben Greve Strand
Vi vil jo gerne at alle ved sådan nogenlunde hvem der er hvem, og derfor er vi altid glade når vi kan koble navne på billeder. Det gælder ikke mindst for bestyrelsen og suppleanter for hvem offentliggørelse af et billede er tæt på obligatorisk. Se resten af billedet af Bent på bestyrelsessiden. Nu mangler der vist kun een …. Søren?

Vibeke

Vibeke - Sejlklubben Greve Strand

Vibeke Mortensen går nu også under navnet Festudvalget. Her er Vibeke foreviget ved IF DM 2010 hvor hun fungerede som bureau, intet mindre. Nu ved alle medlemmer nogenlunde hvordan Vibeke ser ud, og så er det jo meget nemmere lige at give besked om, at man meget gerne giver et nap med … Sådan Vibeke!

På tur med Beagle

Beagle af Mosede

Den nu omtrent kuldsejlede, men farverige og vilde A4-format-Prikken-satsning nød godt af især en enkelt bidragyder. Han er tursejler med meget stort ‘T’, han er uddannet fotograf og han er flittig skribent. Han sejler langt og længe i sin DM Fisherman “Beagle”.

Jørgen Cortzen har lavet en hjemmeside med de artikler han skrev til Prikken, hvoraf vi kun fik anvendt en del. Du finder dem allesammen i fine pdf-filer på adressen www.cortzen.dk.

Nyheder på mail – hvor ofte ?

Britta (jep, det er den Britta … igen) har i et stykke tid udsendt en e-mail hver gang der var et nyt indlæg på hjemmesiden. Det prøver vi over de kommende dage at automatisere, således at Britta uden alt for dårlig samvittighed kan tage ud at sejle og ikke behøver sidde og vente med øjnene stift rettet på hjemmesiden. Spørgsmålet er bare, hvor ofte vi skal sende mail. Giv dit besyv med – så kan du snart få den første e-mail.   

 

Hvis du er på Brittas liste og ikke ønsker den automatiske e-mail så må du gerne give besked. For en god ordens skyld skal det nævnes at RSS stadig kører og kan aktiveres i RSS menupunkterne (menuen til venstre elller nederst på siden).