Klubaften med Garmin – 17/11

Nu starter vi igen med indholdsrige og hyggelige klubaftener. Og den første bliver

TORSDAG DEN 17. NOVEMBER 2011 KL. 19:00

hvor Søren Vesth og Christian Peetz fra Garmin vil komme og fortælle om

INSTRUMENTER I SEJLBÅDE

Tilmelding senest 15. november på liste i klubhuset eller på mail til Formanden (oveosj(at)gmail.com). Arrangementet bliver aflyst hvis der er for få deltagere. man ka jo eventuelt skrive en kommentar til dette opslag hvis man kommer ?!?!?!?

Email – måske vi mangler din adresse ?

this is my email

Vi har  fået en liste fra Sejlklubbens bogholderi med navne på medlemmer, som vi ikke har e-mail adresse på. Kunne du tænke dig at give adressen fra dig, uden først at få nævnt din navn her på siden (Kim ?), så skriv en en e-mail til kasseren på sgs(at)sgs-greve.dk

Du kan også skrive hvis du ikke ved om klubben har din adresse og endelig kan du skrive at du ikke vil have at klubben har/bruger din adresse. Der er mange muligheder, lader det til.

Bøjer op

Bojerop (1 of 9)

Så er bøjerne taget op! Nr. 6 var drevet ned til Solrød, så det var altså ikke frokostens skyld, at den ikke var til at finde tirsdag aften.

Niels Fjøs, som vi godt tør kalde bøje-chef, lægger en startlinie og en bøje ud ud så der på onsdag kan sejles i en ligesidet trekant mellem disse og et bundgarnsstade nordvest for havnen. En baneomgang bliver 1,6 sm og kan efter vejr, behov og lyst sejles 3-5 omgange.

Mere om det på skippermødet onsdag 17:30 gætter vi på.

Skal vi lige nævne, at det er frivillige der tager bøjerne op. Det er Niels og Havnens formand Jørgen der lægger både til. Også ganske frivilligt. Tak for det!

(flere billeder ….. )

Læs resten

REMINDER

SIDSTE TILMELDING 26. SEPTEMBER !

FEST2011

Det er naturligvis standernedtagningsfestlighederne den 1. oktober vi taler om. Se mere nedenfor og skynd dig at tilmelde dig årets fest. Det bliver ikke kedeligt! Der går rygter om at man kan komme ud at danse med både Formanden og Kasseren og – som om det ikke var nok – deres respektive !

Hva’be’har ?!!

Fællestur (2.) 3. og 4. september 2011

(OPDATERET – FLERE BILLEDER)

Som nævnt i indbydelsen var målet i år Lynetten havn på Amager. 7 både med skipper + hustruer. Der var lovet en solrig week-end og det holdt ved til søndag eftermiddag da vi på vej ind i bugten alligevel lige skulle have en afvaskning i ca. ½ time, og som selvfølgelig stoppede kort efter anløb. 3 af bådene drog fra Mosede allerede fredag middag i blid vind. Leif Scherbe og Rie, anløb alene i mørke senere på aftenen. Det gav os en mulighed for lørdag formiddag at foretage en rundtur omkring og i Christiania, en god oplevelse for dem der ikke havde været der før, og var så heldige at ”finde” en forfriskning hos Netto som blev indtaget ved de gamle kanonbådehuse i dejlig solskin.

Også til de sidste både der dog måtte krydse ud af bugten var der sol. Vel ankommet blev der drukket eftermiddagskaffe og tid til en lille afslapper inden vi skulle forberede aftensmad og tænde grillen. Lynetten havn har lavet en stor dejlig overdækket grillplads til mindst 35 mennesker og her fik vi en rigtig hyggelig aften med harmonikaunderholdning af formand Ove.

Søndag var der fælles morgenbord med små skarpe inden vi alle gik en tur til Copenhagen Cablepark, det var en ny attraktion ved Amager Værket hvor man via luftbårne kabeltræk, trækkes rundt på en bane, som om man surfede efter en motorbåd. Det var meget fornøjeligt at se på, ikke alle der prøvede kom helskindet igennem (ingen fra SGS). Efter en god frokost i dejlig solskin, afsejlede vi alle og fik en meget frisk hjemtur, først bidevind til Sandrevet og derefter halvvind til Mosede.

Mogens og Britta

TUR-1

TUR-2

TUR-3

SGS-tur2011-1

SGS-tur2011-2

SGS-tur2011-3

SGS-tur2011-4

SGS-tur2011-5SGS-tur2011-6

SGS-tur2011-7

SGS-tur2011-8

SGS-tur2011-9

SGS-tur2011-10

SGS-tur2011-11

SGS-tur2011-12

IF DM 2011 – Billeder fra Kragenæs

Det var ikke det bedst tænkelige vejr under IF DM i Kragenæs, men arrangører og en hel del sejlere insisterede på at det skulle blive en rar weekend … så det blev det. Tag nu bare det første billeder herunder, hvor tre SGS-besætninger har fundet sammen i en af de (adskillige) medbragte campingvogne for at dele …. en banan. Hvor præcist Niels’ hånd er henne hverken kan eller vil vi gisne om.

IFDM11_-1

Læs resten