Tejn Sejlklub

Vi har henover sommeren fået rigtig mange  henvendelser her på siden hvoraf imidlertid langt de fleste – faktisk alle undtaget eet – har været af en karakter, som ikke uden videre ville gøre sig her på siden. De har, for nu at sige det som det er, næsten alle som en, i et frimodigt sprog omtalt muligheden for at købe sig til virtuelt samkvem med det modsatte køn og/eller få tilsendt umanerligt mange penge fra en ny ven fra det centrale Afrika blot man lige oplyser nogle små detaljer om sig selv, nogle bank konti og så sender nogle få tusinde dollar ned for at dække transaktionsomkostningerne … Ja, de henvendelser får I ikke at se.

MEN DENNE HER er vist helt god. Skipper Vilner fra Tejn efterlyser Else og Signe:

Hej

Jeg havde fornøjelsen at have et af jeres medlemmer med som gast på vores (Tejn Sejklub) onsdags sejlads den 3/8 det eneste jeg ved er de havde fornylig anskaffet en IFèr og fornavnet er Else og datterens Signe. De havde ikke sejlet med spiler før og der er taget nogle gode billeder med spiler som de måske gerne vil have. Hvis I kan finde ud af hvem det er, kan de kontakte mig på mail vilner(snabela)live.dk

På forhånd tak og med sejler hilsen

Skipper Vilner

Sejlklubben København Kommer

Københavns Sejlklub lægger i år turen forbi Mosede Havn, hvor de vil fylde godt ud på ledige pladser både lørdag og søndag (husk det grønne skilt!).

Klubhuset vil i den anledning blive besat af Københavnerne, på den aftalte og fredelige måde, forstås, og vi kan vel nok godt regne med lidt festivitas. Sejlklubbens medlemmer er naturligvis velkommen til at støde til selskabet.

Københavns sejlklubber hører så vidt vides under frihavnsordningen og for a) at understrege dette udmærkede samarbejde, og b) at bidrage til “at der sker noget på havnen” så har Mosede Havn givet os mulighed for at uddele strøm/vand/bade-kort uden beregning. Vi har talt med en tidligere formand i sejlklubben, som med noget der lignede tårer i øjnene blot kommenterede at “med sådan en opbakning er det nemt at være gæstfri sejlklub”.

Velkommen København – Tak Mosede Havn – God Pinse

Bestyrelsesmøder 2011

Indtil vi får vores kalender helt op at køre igen, så kommer her besked fra bestyrelsen om året møder:

Her er de – indtil nu – aftalte bestyrelsesmøder:

  • Torsdag den 19. maj
  • Torsdag den 16. juni
  • Torsdag den 18. august
  • Torsdag den 15. september
  • Torsdag den 20. oktober

Bestyrelsesmøderne starter klokken 20:00.

Men alle er velkomne mellem kl0kken 19:30 og 20:00 til en snak om løst og fast, og måske et par gode ideer som bestyrelsen kan arbejde videre med.

(Eventuelle rettelser til disse datoer vil blive slået op i klubben og på hjemmesiden).

Bestyrelsen

Ove er formand

På generalforsamlingen, den ekstraordinære, valgtes ny formand for Sejlklubben Greve Strand: Ove Strøm Jørgensen. Mange vil allerede kende Ove som instruktør i sejlerskolen, som aktiv i bestyrelsen og som flittig tursejler. Ove blev valgt enstemmigt og med samtlige stemmer, og at dømme på omfanget, varrigheden og antallet af klapsalver på generalforsamlingen starter Ove sit formandskab i frisk medvind.

Løse ender II

Der indkaldes hermed til

Ekstraordinær Generalforsamling

i Sejlklubben Greve Strand

Søndag den 17. april kl. 10:00

Dagsordenen bliver som følger:

  1. Valg af dirigent
  2. Valg af formand

Som det vil være de fleste bekendt lykkedes det ikke på den ordinære generalforsamling i marts, at få valgt en formand for Sejlklubben. Derfor annonceredes det, at der ville blive indkaldt til en ekstraordinær generalforsamling alene med dette punkt på dagsordenen.

Bestyrelsen vil gerne gøre opmærksom på, at der på nuværende tidspunkt ikke er identificeret en kandidat, der er villig til valg, hvorfor bestyrelsen indtrængende skal opfordre eventuelle emner til at lade høre fra sig.

Sejlerhilsen,

Bestyrelsen