Bøjeoptagning 2013 – hvem er ny formand?

Sejlklubben Greve Strand - bøjer op 2013

Så er sæson 2013 næsten slut, dog mangler afriggersejladsen. Bøjerne blev taget ind fredag morgen i meget flot vejr. Der loves østlig vind fra søndag og fremefter.

I år var det meget svært at skaffe mandskab med så kort varsel, og bøjeformanden måtte have sønnen til at sejle slæbebåden, hvad han gjorde super. Niels kæreste sørgede for at vi fik kaffe og ostemad.

Det føles som om, at bøjegrejet er blevet tungere år for år, eller grunden er måske den, at vi alle har nået pensionsalderen, og kræfterne ikke er, hvad de har været.

Til næste år skal der nye kræfter til, og alle er velkomne til at søge om at blive formand for udvalget.

Hvis der er mange ansøgere til jobbet, gælder princippet først til mølle.

Tak til hjælperne Erik, Johnny, Alex, Michael og Jytte.

HUSK at afriggersejladsen sejles søndag, dog bruges bundgarnsstaderne som rundingsmærker, og der er mange præmier.

Niels Fjøs

Sejlklubben Greve Strand - bøjer op 2013

Sejlklubben Greve Strand - bøjer op 2013

Standernedtagning 29/9 (opdateret)

Standernedtagning søndag den 29. september

10:30 Skippermøde
11:05 Start på sejlads for tirsdagssejlere, onsdagssejlere, skolesejlere, etc ..
13:00 Standeren stryges
13:05 Frokost i Klubhuset (der er tale om medbragt frokost)

Tilmelding er ikke nødvendig, meddeler bestyrelsen. Så er der ingen undskyldning for ikke at komme og være med ..

(Kagedame/mand søges)

Befrielsen

Sejlklubben Greve Strand .. Standerhejsning 2013

Vejret lod sig bestemt ikke mærke med, at vi indtil for ganske nylig havde fat i DMI’s is-prognosen for at vurdere om vi mon kunne sejle efter standerhejsningen. Det var jo faktisk blevet forår og stander og flag kom op at vaje blidt for vinden og et pænt lille felt kom ud at sejle.

Som mange sikkert bed mærke i gjorde Hans Henrik sig til med foto/video-udstyr i den lækre ende af skalaen, og for lige at berolige kasseren, skylder vi at nævne, at det ikke er web-redaktioenen der har fået lønnet personale, men blot endnu et medlem, der af egen drift vil dele noget med os andre. Der skulle angiveligt komme video ud af arbejdet – som vist kun lige er begyndt – og i mellemtiden har vi så godt som fået lovning på ‘stills’ fra standerhejsningen. Også Bo var at skue med dugfrisk FX grej (var det en D600??) og fra billedbehandlerne i baglokalet skulle vi hilse at sige, at såfremt nogen vil bidrage til hjemmesiden med billeder og selv stå for billedbehandlingen, så kører vi i størrelsen 550×225 pixel i jpeg ca 50%.

Sejlklubben Greve Strand .. Standerhejsning 2013

Billeder fra Bøjemanden

Sammen med en venlig hilsen og besked om at nedenstående ikke skulle på hjemmesiden før alle havde læst om forårsturen til Kastrup, fik vi nedenstående fra Bøjemanden:

Så er bøjerne ved at blive malet, og kæderne bliver gået efter for slidtage.
Der skulle skiftes 28 meter kæde ud i år.

Sejlklubben Greve Strand .. bøjer og kæder
Sejlklubben Greve Strand .. bøjer og kæder
Sejlklubben Greve Strand .. bøjer og kæder

Det skal til fotografens forsvar måske nævnes, at der på de originale fotos er afbilledet endnu mere kæde. Redaktionen håber at budskabet, til trods for den lidt friske beskæring af billederne, siver igennem til læserne.

9 – 12 maj: Forårstur 2013

LINK TIL INVITATIONEN (PDF)

I dagene omkring kr. himmelfartsdagen og weekenden torsdag d. 9. Maj til søndag 12. Maj, tager vi til Kastrup havn 55° 38′ 34.4544″ N, 12° 39′ 6.264″ E .

Programmet for turen:

Torsdag afsejles der fra Mosede, vi tænder grill kl. 18.00 hvis vejret tillader det, turudvalget køber grillkul.

Vi fortsætter med at have lidt indhold for turen, bortset fra det gode selskab. Vi skal besøge ’Den blå planet’, det nye Danmarks akvarium. Check stedet på nettet.

Fredag kl. 09.30 går vi samlet mod ’Den blå planet’
Jeg vil forslå at vi køber billetter hver for sig, det kan gøres på nettet her eller derude. Der spares 10% ved at købe billet hjemmefra og giver mindre kø tid. Husk at skulle turen blive aflyst gælder billetten 1 år.

Fredag aften prøver vi om vi kan låne, eller få lov til at være i klubhuset fra kl. 18.00, er der stemning for grill tændes der op igen.

Lørdag formiddag beslutter vi i fællesskab weekendens øvrige indhold, med behørigt hensyn til vejret.
Forslag: Bytur, strandparken, Kastrupfortet, sejlads til ? Sverige, flakfortet mm.

Jeg modtager gerne en lille E-mail om jeres deltagelse, og de tanker du/i har omkring lørdag og søndag. Jeg vil udsende en deltagerliste og ændringer for turen på E-mail, til alle tilmeldte besætninger.

Turudvalget SGS
Jan Emkjær, emkjaer@bigfoot.com

Hjælp, Hjælpere, Hjælpest

Sejlklubben Greve Strand - Beretning 2012

Blot en lille reminer om, som det hedder på nudansk, at det så vidt vides stadig er muligt at komme til at bidrage direkte til at holde traditioner og den gode stemning ved lige. Vi er sikre på, at Britta sigter efter at have mandskab på alle poster, når hun går fra generalforsamling på torsdag. Her er listen over ledige job og man er jo iøvrigt også velkommen til selv at finde på.

Bøjeholdet 2012

Vi behøver nok ikke synge sangen om alle dem, der frivilligt giver et nap med, også når opgaverne måske ikke på overfladen virker så tiltrækkende. Så med tak og uden yderligere bemærkninger (andet end at det ser ud som om sort er ude mens farverne gul, grøn og – måske lidt overraskende – lilla, lader til at have fået en renæssance i sejlermiljøet) her er beretningen fra Bøjeformand Niels F:

Så kom bøjerne op.
Igen i år var der mange, som stillede frivilligt op, til det hårde slid med at få bøjerne op. (Tror ikke, at det er fordi bøjeformanden Niels, lokker med smurte rundstykker, ost og øl).

Vejret var med små bølger og småbyger, men alle bøjer kom op.

Bøje 5 har som tidlige ikke lyst til at holde luften men den var flydende. Ligeledes havde en anden mistet pusten.

Bøjer, kæder og p-ringe blev smidt op på Niels trailer, som efter 30 års brug valgte, at smide hjul og aksel så den bliver smidt op i havnens jerncontainer på et senere tidspunkt.

Tak til de gamle trofaste hjælpere, Eiler og Erik Lund, samt de nye hjælpere Ove, Erik Berg og Bent.
Niels

Sejlklubben Greve Strand - 2012 - Bøjeholdet i aktion
Sejlklubben Greve Strand - 2012 - Bøjeholdet i aktion
Sejlklubben Greve Strand - 2012 - Bøjeholdet i aktion
Sejlklubben Greve Strand - 2012 - Bøjeholdet i aktion
Sejlklubben Greve Strand - 2012 - Bøjeholdet i aktion
Sejlklubben Greve Strand - 2012 - Bøjeholdet i aktion
Sejlklubben Greve Strand - 2012 - Bøjeholdet i aktion