13-16. maj 2016.
Vi sejler til Præstø evt. via Rødvig.
Afgang fredag eftermiddag eller lørdag formiddag efter eget valg.
Vi holder fællesgrill lørdag og søndag.
Søndag formiddag cykler vi en tur i Svend Gønges fodspor, til Bønsvig skov på Jungshoved.
Tilmelding er ikke et must, men ønsker du at modtage information om turen er det en god ide. Send tilmelding med kontakt inforation, E-mail, bådnavn og besætningsantal og afsejlingstidspunkt, til turudvalget.
Vi holder kontakt på VHF kanal 77 under sejlads.
Turudvalget.
v/ Jan Emkjær
emkjaer(at)bigfoot.com
Kategoriarkiv: Tursejlads
Klubaften den 28/10 – Vestas og Volvo Ocean Race
Klubaften: Onsdag 28/10-2015 Kl. 19.00 bliver i SGS lokaler, du kan stadig nå at tilmelde dig til oplevelsen.
Vil du høre om Nicolais oplevelser og stille spørgsmålet: ”Hvad tænkte du, lige i det øjeblik Vestas ramte revet i det indiske Ocean?”
Så send en mail til: nils.norbo@gmail.com.
Du skal tilmelde med navn og antallet af deltagere.
Arrangementet er gratis for deltagerne, men hvis du deltager, regner vi også med at du kommer.
På vegne af SKB Jan Flindt og SGS
Sidste nyt fra turudvalget
Weekenden d.19 -20 sep. 2015 havde vi nogle dejlige dage i Køge.
Lørdag sejlede vi fra Mosede mellem 9 og 10 om formiddagen, vi samledes til frokost under halvtaget i Køge Marina. Klik på billedet for stort billede. Følg linket herunder, og læs meget mere:
http://176.223.226.134/plesk-site-preview/sgs-greve.dk/https/176.223.226.134/index.php/tursejlads-weekenden-d-19-20-september-2015/sidste-nyt-fra-turudvalget
Turudvalget /Jan
Tursejlads weekenden d. 19-20 september 2015
Bøgeskov havn han kun besejles af sejlbåde med sænkekøl for tiden.
Vi sejler i stedet til Køge marina lørdag formiddag, og cykler til Køge ås over middag.
Lørdag :
Kl 12:00 Mødes vi og spiser frokost sammen under halvtaget, hvor Jørgen vil give nogle fif til dagens svampetur.
Ca. kl 13:00 er der afgang mod åsen. Vi dele os i nogle hold alt efter hvor mange der kommer, og afsøger området for svampe.
Vi tilstræber at være tilbage ca. kl. 17, hvor Jørgen vil hjælpe med at artsbestemme dagens fund. Turudvalget medbringer piskefløde til svampesovs, finder vi ingen svampe kan det jo piskes og anvendes i Irish coffee.
Ca. kl 18:00 tændes der grill, turudvalget har købt kul mm. Medbring selv resten.
Søndag :
Formiddagen til dem der har fået blod på tanden, og vil prøve igen.
Frokost under halvtaget, og så hjem til Mosede i god ro og orden.
Jeg vil gerne bede om en tilmelding til turen senest d. 17 sep.
Turudvalget / Jørgen og Jan
Fælles tursejlads.
Det første ønske om fælles tursejlads er her:
Stella og Claus vil gerne deltage med deres Maxi 77 “Minimus”.
Email: cerlandhansen@gmail.com
Dette skal være en opfordring til at andre interesserede melder sig på listen.
Så er der fællesture i SGS regi.
Billede
Forårets sejlads:
Turudvalget indbyder til sejlads i Kr. himmelfartsdagene.
I år prøver vi og sejler bugten rundt, vi starter torsdag d. 14. maj. Husk det er muligt at springe til og fra, nogle er jo arbejdsramt fredag d 15 maj.
Vi beslutter omløbsretningen, for turen rundt, på skippermødet torsdag morgen kl 09:00 i klubhuset. Tanken er Vallensbæk, Dragør, Køge og så retur til Mosede.
Fællesarrangement Lørdag aften, turudvalget tænder grill mm.
Efterårets sejlads:
Vi prøver endnu engang med en svampetur til Bøgeskov.
Jeg har aftalt med Jørgen Albertsen, at han står for kyndig vejledning.
Denne tur bliver i weekenden d.19-20 september. Mere om denne tur i starten af september.
Turudvalget /Jan
Klubaften den 6. november
Invitation til klubaften i SGS den 6.11.2014 kl. 19
Torsdag den 6. november bliver der lejlighed til et gensyn med Karsten fra KAS i Svanemøllehavnen, der vil fortælle om Langturssejlernes flotillesejlads til Kanaløerne i sommeren 2014 samt Karstens videre sejlads som nævnt i følgende introduktion.
FTLF flotille UK Channel Islands 2014 og efterfølgende UK om styrbord november
S/Y Marianne (Faurby 393) deltog i flotillesejladsen fra Marstal til St. Peter Port, Guernsey. Denne del af turen gik gennem Kielerkanalen og de hollandske kanaler til de britiske kanaløer, med besøg på de 3 største: Alderney, Jersey og Guernsey. Store kontraster på turen – fra kanalsejlads til 10,5 m tidevandsforskel.
Efterfølgende sejlede vi til England, Wales, Irland, Nordirland og til Skotland. Sidste del af turen gik gennem den Kaledoniske Kanal til Orkney og Shetland. Sluttelig hjem til Danmark via Norge.Turen tog 3 måneder og var på 2.700 sømil.
Det er en tur alle kan klare, hvis tiden er til rådighed. Karsten vil medbringe søkort og pilots, samt forklare lidt om tidevand, strøm, navigation på turen.
Fællestur i vejr
Så kan vi lære det! Her på redaktionen var vi lidt vel optimistiske da vi gengav DMI’s forventninger til weekend-vejret, ihvertfald for så vidt angik det der solskin. Men afsted kom en lille håndfuld både og det er der blevet denne beretning ud af (klik for at komme til pdf dokumentet).
Bemærk at Turudvalget spørger til hvad der mon skal til, for at vi er flere der deltager i den slags ture. Deltag i debatten ved at kommentere på dette indlæg.