Turudvalget, AKA Jan, har sebdt os turberetning fra Polen, Peenestrømen, og Greifswald bugten. Sæt dig til rette og klik her.
Kategoriarkiv: Udflugter
Frokost i Køge

Bent skriver igen om Tirsdagsbevægelsens bevægelser:
Tirsdag den 12. juni 2012 var Tirsdagsbevægelsens frokost forlagt til Sejlklubben Codan i Køge. Fire bådejere havde velvilligt stillet både til rådighed for transporten og kl. 10 var der afgang i godt vejr med en let vind, der tillod sejlads delvis for sejl. Kl. 11.45 var der en aftale med brovagten om åbning af klapbroen og det skete så også med en smule forsinkelse. Det var lidt trangt med pladsen i den lille å havn, men det lykkedes som sædvanlig at finde en løsning. Så var der dømt frokost med 3 stk. forudbestilt højt belagt smørrebrød og snapsen havde oldermanden medbragt. Øl kunne købes på stedet til lidt frivillige overpriser.
Klubhusets indgang er et gammelt velholdt styrehus og dermed er det maritime niveau lagt i det hyggelige lokale suppleret med tilstedeværelse af nogle lokale flinke lokale medlemmer. Udsigten over havnen fra klubhuset mod fritidshusene på den anden bred kunne godt konkurrere med vores egen udsigt hjemme, men lydniveauet efter den første snaps var markant højere end i Mosede. Vejret holdt smukt hele dagen i modsætning til sidste år, hvor der var en del regn.
Turen til Codan Sejlklub er også en af de faste årlige ture på Tirsdagsbevægelsens udflugtsprogram. Selve sejlturen giver god mulighed for at udveksle maritime erfaringer på godt og ondt og man får prøvet hinandens både.
Airborne

Tirsdagsbevægelsens har været på besøg hos Midtsjællands Svæveflyveklub. Bent skriver og fortæller at billedet er fra en videooptagelse og derfor ikke særligt skarpt. Meget kan man sikker mene om frokostklubben, men man må gi’ dem at de er i bevægelse!
Den 7. juni 2012 tog Tirsdagsbevægelsen med gæster til Fjenneslev flyveplads for at prøve en svævetur i det blå. Blåt var der nu ikke så meget af da vejret var overskyet, men dog uden regn. 24 personer i egne biler var mødt kl. 10 og efter velkomst og besigtigelse at flyflåden samt nogle uddybende kommentarer til priser og muligheder for anskaffelse var der afgang over pladsen til startstedet. Rækkefølgen for start gik efter møllemetoden så dem der kom først blev de første til luftdåben. Nogle havde nu prøvet det før, da det er en af de tilbagevendende udflugter i Klubben.
Luftturene varede 3 til 9 minutter så der var lidt rift om de piloter der holdt flyet længst i luften. Alle data blev omhyggeligt bogført i en logbog og der er krav om at notaterne opbevares 1 år. Prisen var 200 kr. pr. tur og der var 5 – 6 personer fra klubben, der sørgede for afviklingen. 2 mand passede spillet der trak flyet op og en hentede krogen i en skrællet folkevogn og 2 hjalp med at få faldskærm på og starte flyene samt hente dem efter landingen. Starten var lynhurtig, idet man blev trukket op af spillet på 3 sekunder til over 300 meters højde og efter et lille ryk svævede man lydløst hen over de grønne marker med milevid udsigt.
Så startede det sportslige islæt med at holde flyet så længe i luften som muligt ved at lede efter opvinde (termik) og i mangel af dette var det nødvendig at solde med højden for at holde fart i flyet osv. indtil det blev nødvendigt at lande. I ventetiden på jorden var der god anledning til at høre om klublivet og økonomien. Ud over det fælles foreningsliv er det jo de samme aerodynamiske kræfter i naturen, der bærer flyene oppe, som også giver fremdrift til vores sejlbåde.
Efter turene var der frokost med medbragt mad og livlig diskussion af oplevelserne dog uden at der havde været dramatiske højdepunkter. Sikkerheden er meget høj med detaljeret kontrol inden flyvning og klubben har kun haft et uheld i de over 60 år den har eksisteret, så det blev omtalt som en meget sikker transportform når alle regler bliver overholdt, hvad de absolut bliver. En rigtig god dag.
Pinseturen
Vi har modtaget en illustreret side fra logbogen fra Pinseturen til Faxe Ladeplads. Det var jo mildest talt en success, og ikke engang vejret kunne drille. Turudvalget har planer om en tur til efteråret også, og hvis du skulle ligge inde med ideer til destination og aktiviteter, så hører de gerne fra dig! KLIK HER for at springe direkte til turberetningen.
Tursejler

Sejlunionens håndbog “Tursejler” og Sejlunionens stander ligger i Klubhuset og kan afhentes af Sejlklubbens aktive medlemmer. Tursejler indeholder bl.a. information om unionens fortøjningsbøjer, placeret på naturskønne ankerpladser i de danske farvande, og standeren skal være hejst når disse bøjer benyttes. Så kan andre se, at du er velkommen. Læs også om reglerne for anvendelse af bøjerne og om hvordan flere ad gangen kan bruge dem.
I Tursejler findes også en liste over havne og deres faciliteter, og der findes oversigter over vejr- og nødtjenester i danske og tilstødende farvande.
Pinse

Lige en påmindelse om den planlagte sejlads til Faxe Ladeplads denne weekend. Det forlyder i øvrigt, at diesel er billigere at indkøbe om morgenen end senere på dagen … Det kunne se ud som om jerngenuaen kunne komme til at spille en rolle.
Pinsetur
På tur med Beagle

Den nu omtrent kuldsejlede, men farverige og vilde A4-format-Prikken-satsning nød godt af især en enkelt bidragyder. Han er tursejler med meget stort ‘T’, han er uddannet fotograf og han er flittig skribent. Han sejler langt og længe i sin DM Fisherman “Beagle”.
Jørgen Cortzen har lavet en hjemmeside med de artikler han skrev til Prikken, hvoraf vi kun fik anvendt en del. Du finder dem allesammen i fine pdf-filer på adressen www.cortzen.dk.
