| Niels Kjeldsen, Anders Radoor og Michael V. Christensen mødtes den 17. februar med repræsentanter fra havnen til et kaffemøde, fordi Havnen i en mail, dateret den 17. januar 2025, beder SGS nedtage hele terrasseudvidelsen fra 2015 inden den 28. februar 2025, ellers vil den blive nedtaget af Det Ny Røgeris håndværkere.Formål og dagsorden var at få afklaret, hvorvidt der kunne findes en løsning på striden om SGS’ lejekontrakts omfang og gyldighed samt pligter og rettigheder i den forbindelse. Mødet blev afholdt i god ro og orden, men desværre er der endnu ikke fundet en løsning.Havnens repræsentanter har lyttet til SGS’ synspunkter, som kort og godt er, at vi i sejlklubben indtil |
| videre ikke finder belæg for, at den lejekontrakt, vi har med Havnen, er ugyldig. Den bygger på en verbal aftale om, at SGS af Havnen i november 2014 fik tilladelse til at udvide terrassen med ca. 9 m2 på det område, som SGS hele tiden har haft rådighedsret over til trappe og bede. Aftalen blev indgået uden tidsbegrænsning og uden lejeregulering.Udvidelsen blev konstrueret primo 2015 og taget i brug i maj samme år til stor glæde for sejlklubbens medlemmer og venner.I november 2017 blev en ny 10 års lejekontrakt underskrevet med forlængelse af lejeperioden indtil den 31. december 2027. Sidstnævnte er således den – for nuværende – gældende kontrakt. Kontrakten er uopsigelig i lejeperioden, medmindre den misligholdes. Derudover ser vi ingen omstændigheder beskrevet i kontrakten, der sammenholdt med parternes adfærd kan fortolkes anderledes, end at det samlede grundareal med terrasseområdet hører med til SGS’ lejemål. Hvis man havde ment, at SGS reelt rådede over et areal, som ikke var berettiget, burde det have været påtalt på et langt tidligere tidspunkt. Man burde med andre ord ikke have forholdt sig fuldkommen passiv vedrørende spørgsmålet i 10 år.På mødet gennemgik vi også Det Ny Røgeris byggetegninger. Der angives ingen skellinjer på disse |
| tegninger. Kanten af SGS’ flagterrasse er markeret og bruges alene som fixpunkt for afsætning af Det Ny Røgeris bygning.Både SGS’ og Det Ny Røgeris bygninger befinder sig begge på Havnens grund uden angivelse af skellinjer.Vi har yderligere i bestyrelsen gennemgået Det Ny Røgeris lejekontrakt med Havnen og kan konstatere, at kontrakten ikke angiver en skellinje mod SGS’ område. (Det Ny Røgeris byggetegninger og lejekontrakt er offentligt tilgængelige på Greve kommunes weblager). Vi kan derfor ikke imødekomme Havnens krav, men håber alligevel på et fortsat godt samarbejde i årene fremover. En sidebemærkning: |
| – Mosede Havn er vores eneste kontraktpartner som udlejer af de arealer, vi af Havnen har fået stillet til rådighed via den gældende lejeaftale.- Det Ny Røgeri er ene og alene vores nabo, som vi ikke har forretningsmæssige engagementer, udeståender eller aftaler med – hverken mundtlige eller skriftlige.Vi afventer en skriftlig respons fra Havnen på de drøftelser, som vi havde med dem på kaffemødet. |
| den 17. februar. v/Niels Kjeldsen, Formand for Sejlklubben Greve Strand |
Onsdagskapsejlads i klubbåde
Vi er ved at bemande vores 4 klub IFére til denne sæson. Du har chancen for at komme ud og sejle 16 onsdage i løbet af sæsonen i tæt konkurrence med de andre både. Der er rift om pladserne, så kontakt Michael på 40607462 hurtigst muligt for at sikre dig en plads.
Det koster kr. 1200,- i bådgebyr pr. person for hele sæsonen og kræver medlemsskab af SGS.
Vi starter onsdag d. 7. maj med skippermøde i klubhuset kl. 18.
Der er også planer om et IF DM i SGS 8-10 august. Så der skal trænes!

Indkaldelse til GF i SGS 2025
Café Fremtiden 2025


31 medlemmer havde tilmeldt sig og fik en meget vellykket aften. Noget færre antal deltagere end sidste år, hvor vi toppede med 46, men det skyldes nok, at arrangementet lå i skoleferieugen?
Programmet bestod af en ristaffel lignende hovedret, 2 sange akkompagneret af Allan på guitar efterfulgt af kaffe med dejlig hjemmelavet lagkage og så banko med fine gevinster. Der var 4 hovedgevinster og 8 sidegevister.
Else, Marianne og Iben var de heldige vindere. Iben var dobbelt heldig, hun vandt 2 gange!
Stor tak til Allan, der for ca. 15. gang stiller op og stor tak til Birgit, Niels Kjeldsen, Marianne og Henrik Walther for at give en hånd med alt det praktiske!


På vegne af Café Fremtiden holdet/ Michael
Sejlerskolen 2025
Sæsonplan for sejlerskolen 2025 er opdateret:

CAFÉ FREMTIDEN torsdag den 20. februar 2025 kl. 18

Igen i år afholder SGS Café Fremtiden. I får en velsmagende sammenkogt ret komponeret af Allan, som serveres fra buffet sammen med selvskænket vin, øl eller sodavand.
Mad, kaffe og lagkage koster kr. 80 pr. person.
Bankoplader koster kr. 30 pr. ark med 3 plader. De bestilles og forudbetales sammen med maden!
Det samlede beløb sendes til Michael på mobilepay: 40607462, angiv navn, antal deltagere og hvor mange bankoark du/I ønsker. (1 ark=3 bankoplader=30kr)
Drikkevarer afregnes på dagen helst med mobilepay, så vi undgår kontanter.
Efter spisningen er der fællessang akkompagneret af Allan.
Næste punkt på programmet er kaffe med lagkage og bankospil med gode gevinster.
Vi mødes kl. 18 og glæder os til at se jer.
Bindende tilmelding senest fredag den 13.02.25 til Britta@sgs-greve.dk.
(JA, du skal også tilmelde dig på mail til Britta)
Husk at tjekke bekræftelse fra Britta.
Med Sejlerhilsen
Café Fremtiden gruppen.
Referat fra bestyrelsesmødet
Sejlklubben Greve Strand
Bestyrelsesmøde 1- 25
I klubhuset torsdag den 16. januar 2025 kl. 18.30
Referat:
Deltagere inviteret
Formand: Niels Kjeldsen, næstformand, sekretær & IT: Michael Christensen, kasserer m.m.: Britta Pedersen, bestyrelsesmedlem Karina Kosiara-Pedersen, bestyrelsesmedlem Anders Radoor Olesen og suppleant: Robert Kosiara-Pedersen
Niels, Michael, Britta, Anders og Karina var tilstede.
- Meddelelser fra formanden
- Afdelingernes og udvalgenes konstituering – bestyrelsesmedlemmer :
Anders Radoor er fortsat kontaktperson vedrørende IT.
Karina er kontaktperson for Ungdom og Kvinder På Vandet (KPV)
Michael er sekretær og kontaktperson for tirsdags- og onsdagssejlads samt Skoleudvalg og IF-kapsejlads i klubbåde. (nyt)
Britta er kontaktperson vedrørende økonomi og tirsdagsklub.
Niels er kontaktperson vedrørende klubhus, havn og masteskur.
- Underskrift af referat fra BM 6-24
Underskrevet uden anmærkninger.
- GF dato fastlægges. Og indkaldelse aftales.
GF afholdes tirsdag d.25.03.2025 kl 19. Forslag fra medlemmerne til dagsordenen kan sendes til bestyrelsen. Karina laver et skriv til medlemmerne og sender det til Britta.
- Næste BM:
Næste BM tirsdag d. 18.02.2025 kl. 18.30, Karina og Anders er forhindret i at deltage. Der er fokus på GF dagsorden.
- Regnskab og balance 2024 og budget 2025.
Britta fremlagde regnskabet for 2024 og budget for 2025. Regnskabet for 2024 udviser et overskud på kr. 20.556. Budgettet for 2025 udviser et overskud på kr. 6.663. Britta kontakter revisorerne for gennemgang og kontrol af rengskabet, som forelægges til medlemmernes godkendelse på GF.
- Dialog om status og nye tiltag
- Kursus i kapsejladsregler afholdes ultimo april 2025, hvor de vigtigste kapsejladsregler vil blive gennemgået.
Michael er tovholder.
- Medlemmer, der gerne vil på baneleder- eller kapsejladsregelkursus i DS- regi, skal henvende sig til formanden eller næstformanden.
Bertram er interesseret, men ved endnu ikke om han deltager.
Bestyrelsen er velvillig og kommunal støtte til kurset kan søges.
Karina og Britta er tovholdere.
- Standerhejsning 2025 dato:
Fastlagt til 27. april Kl 11.
- Hans aften 2025 – fællesspisning i klubhuset som i 2024.
Niels foreslog, at maden kunne bestilles hos Jenners Seaside.
Britta er tovholder og laver en invitation, når tiden nærmer sig.
- Café Fremtiden ønskes gentaget.
ALLAN har sagt ja til at deltage. Torsdag d. 20.02.2025 er i spil. Niels og Michael er tovholdere.
- Vi mangler stadig et klubhusudvalg, der kan varetage det overordnede ansvar for husets drift og brug.
Tages op på næste GF.
- Niels og Michael havde en aftale med en tømrer vedrørende de bærende stolper i oktober.
Tømreren foreslog en stabilitetsberegning af en ingeniør.
Hvis et medlem kan foretage en beregning, så henvend dig til Niels!
Maling af klubhus indvendigt indstilles til udsættelse indtil et klubhusudvalg er fundet.
Britta har fået tilbud fra 3 malermestre, som ligger fra kr. 35.000 til kr. 50.000. Bestyrelsen synes, det er mange penge at tage fra opsparingen og mener forsat, at det bør laves af medlemmerne på frivillig basis. Tages op på GF.
- Det Blå Kompas – Foredrag om virke.
Niels har aftalt med Henrik Orye, at han kommer til møde med bestyrelsen for at klarlægge indhold af foredrag og drøftelse af, hvordan vi fastlægger et eventuelt samarbejde. Samarbejdet med ”Det Blå Kompas” forsøges udvidet med sejlads i klubbens både i dagtimerne. Dato fastsættes. Niels er tovholder.
- Foredrag Dansk Sejlunion.
Niels kontakter DS. Måske vedrørende sikkerhed?
Niels er ikke kommet videre med kontakten til DS, men fortsætter med opgaven.
- Julesammenkomst med ild i fjernsynspejsen var igen en stor success.
Afholdes igen i 2025 af ungdom og dato skal fastlægges i november. Karina er tovholder.
- Flere medlemmer skal aktiveres enten frivilligt eller ved pålagt medlemsarbejde. Tages op på næste GF.
Betyrelsen ønsker at flere medlemmer deltager aktivt i vedligeholdelse af klubhuset og klubbens øvrige grej. Vi forventer at ALLE medlemmerne yder en indsats efter evne for at bevare SGS´materiel og styrke sammenholdet i klubben.
- Dialog om SGS’ drift, administration, økonomi, IT, aktivitetsledelse, klubudvikling og uddannelse
- Fra sidste BM – Dagsorden og referater – deadlines for udsendelse, rettelser og offentliggørelse etc. Beslutningsprocesser versus drøftelser etc.
Efter ønske fra Karina er det forlænget til 7 dage.
- Bordet rundt – afdelinger og udvalg – siden sidst
- Ungdomsafdelingen
Bibs – brug, drift og bådansvar etc.
Forsøger i løbet af vinteren at hverve nye medlemmer ved at kontakte ungdomsklubber og lignende. Måske også voksenmedlemmer og elever til sejlerskolen sammen med andre udvalg?
- Kvinder På Vandet
Tirsdag d. 14.01.2025 blev der afholdt Nytårskur for ”kvinder på vand”. Der afholdes intromøde for interesserede i april inden sæsonstart. Det er fortsat planen at deltage i tirsdagssejladserne med 3-4 både og yderligere lave en eller to tursejladser i løbet af sæsonen. Alle kvinder i klubben kontaktes med opfordring om at deltage. Der er også planer om en medlemsaften med båd-venlig mad i marts-april, hvor alle SGS medlemmer inviteres til at spise med.
- Kapsejlads
De besætninger, der vil sejle onsdagskap i Etteren, Moseanden eller Mosegåsen kan allerede nu tilmelde sig hos Michael.
- Skoleudvalg
- Poul har fået mail fra DS. De kan ikke tilbyde censorer til prøver i praktisk sejlads til duelighedsbeviset fra 1 maj 2025. Poul holder bestyrelsen underrettet om nye tiltag.
- Familiesejlads
Intet nyt.
- Klubhusudvalg, klubhusudlejning
Priserne på tilvalg ved lån af klubhuset er ændret:
Flag-allé er nu gratis.
Lån af kulkuglegrill er gratis, man sørger selv for kul og rengøring af grill.
Lån af gasgrill er sat ned til kr. 100, som dækker forbrug af gas. Grillen skal afleveres rengjort.
Lån af velourduge er gratis. De skal afleveres nyvaskede.
Lån af 65” fladskærm er sat ned til kr. 100.
- Nye udvalgskandidater?
Søges stadig til klubhuset. Henvendelse til Niels.
- Handyman-gruppe?
Man kan tilmelde sig hos Niels.
- Forestående vedligehold (stolper/maling)
Vi skal have fat i en ingeniør, der kan beregne stabilitet og bærevene af klubhusets vandretliggende bjælker og stolper med henblik på renovering. Niels og Michael er tovholdere.
- IT & data
Anders Radoor har lavet et nyt design for hjemmesiden. Link sendes til den øvrige bestyrelse, så de kan komme med input.
- Eventuelt
Kim Ravn har bedt bestyrelsen kigge på Dansk Sejlunions administrations-system ”Onboard”. Det har vi gjort og kan konstatere, at det er dyrere end vores nuværende system. Vores nuværende bogføringssystem kan ikke integreres. Der skal skiftes til Dinero eller E-conomics, som koster ca. kr. 3600,- årligt bare for bogføringsprogrammet. Hertil kommer overførsel til det nye system, som koster kr. 5000,-.(engangsbeløb for overførsel). Der er yderligere betaling for alle ydelser i systemet og det er baseret på dankortet, et betalingsmiddel der også har en løbende afgift.
Vores nuværende system er gratis og den nuværende bestyrelse, synes det er en unødvendig udgift og en ekstra arbejdsbyrde, der ikke opvejer fordelene. Bestyrelsen undersøger andre muligheder for en automatisering af kontingentbetaling og betaling til enkelte begivenheder og medlemsarrangementer.
Michael Christensen
Sekretær
Billigere tilkøb ved lån af klubhuset
Nye priser for tilkøb:
- Flag-allé med små dannebrogsflag: gratis
- Lån af kuglegrill: gratis ( kulbriketter og optænding medbringes for egen regning og grillen afleveres rengjort )
- Lån af gasgrill kr. 100 ( inkl. gas og grillen skal afleveres rengjort )
- Velourduge: gratis ( tilbageleveres vaskede og sammenfoldede )
- 65”-fladskærm på TV-stander til foto, video og/eller anden præsentation kr. 100.
Du finder mere om klubhuset på nedenstående link:
https://sgs-greve.dk/index.php/about/klubhuset
Bestyrelsen har på bestyrelsesmødet d. 16.01.2025 besluttet at sænke priserne på tilkøb ved leje af klubhuset.
På vegne af bestyrelsen
Michael Christensen