Resultat forår 2020:

                                        

Resultatet er efter 2 fratrækkere.

Forårets sejladser var præget af corona restriktionerne. Efter DS´s anbefaling var der 5 både til start med kun 2 mand i hver båd, for at overholde forsamlingsforbuddet på max. 10 personer.

Vi sejlede uden dommer og startproceduren tog Niels Fjøs sig af direkte fra båden. Så kunne han manipulere med tiden, så det passede perfekt til hans egen start J. Tiden i mål tog vi selv fra båden. På denne måde fik vi afviklet 4 sejladser. IFérne sejlede i et andet regi, som Niels Flandrup tog sig af.

Den 8. juni blev forsamlingsforbuddet hævet til max. 50 personer og vi kunne igen sejle normalt med vores trofaste dommer, Ulrik, på startpistol og stopur.

Hvis du gerne vil deltage i onsdagssejladserne, kan du henvende dig til Michael Christensen på 40607462. Vi afvikler 9 sejladser i efteråret med start 5. august, hvor der afholdes skippermøde kl. 18.15. Vel mødt!

På vegne af kapsejladsudvalget

Michael Christensen

Bøgeskov Havn


Hej 
Bøgeskov havn har nu vand i havnen 2.1 mtr.  og indsejling 2.3 mtr.  ref. havnefogeden.

Husk anduvningsbøje om styrbord og overset mærkerne overhinanden til havn tværs og herefter hårdt  bagbord.

Nye pæle og havnen virker opdateret med siddemøbler ect..

Større sejlbåde kan nu anløbe.

God vind

Ole Hjorth
S /S FREJA

Coronasituationen

Coronasituationen

Fra Dansk Sejlunion har vi modtaget en ny instruks, der skærper forholdene for klubaktiviteter som det fremgår af nedenstående link. Ifølge dette skrift kan man indtil videre kun sejle med sin husstand. For sejlerskolen ville det forhindre opstart, men jeg har fået præciseret fra Christian Lerche at den beslutning fortsat vil afhænge af den videre udvikling og instrukser fra myndighederne. Det er aftalt med Poul Ottesen at vi tager bestik af situationen efter påske.

Dansk Sejlunion har opdateret hjemmesidens information om Corona-situationen.

Med sejlerhilsen

Bent Jørgensen

Situationsmelding fra Havnen

Der er optimististe toner fra myndighederne omkring coronasituationen, men der er som nævnt grund til at holde krudtet tørt. Der skal fortsat passes på med at overholde retningslinierne for samkvem.

Det kribler nok for mange med at komme i gang med klargøringen af bådene og havnefogeden meddeler at der bliver åbnet for vandet på Havnevej i dag den 31.3. Broerne må vente lidt endnu.

Det er aftalt med vognmanden at søsætningen vil blive gennemført som planlagt. Hvis nogle ønsker  udsættelse på grund af situationen vil det som hidtil være muligt at få en ny aftale. Husk i så fald at melde fra hos havnefogeden i god tid. Det er dog vigtigt at der planmæssigt fjernes en del både fra forreste række på Havnevej, da anden række ikke kan tages fra vejen.

Flaglinen til vores klubstander var knækket og den nye skulle gerne være klar til sæsonstarten. Vores vognmand Kenneth havde lovet at hjælpe med opgaven og lånte sig frem til ekstra længde på kranarm og abebur. Mandag den 30.3. kl. 11.00 startede operationen og 3 kvarter senere var “mission completed”.

Niels Fjøs kunne ikke vente med søsætning så det skete samme dag så nu ligger han i ensom majestæt ved millionærkajen. Niels har sendt dette billede





Med sejlerhilsen
 
Bent Jørgensen

Coronasituationen

Coronasituationen

Kære Alle,

Vi har modtaget en fælleserklæring fra Flid og Dansk Sejlunion som vi hermed viderebringer med tilpasning til Mosede Havn.


Myndighederne har  med virkning fra den 18. marts 2020 kl. 10.00 indført et midlertidigt forbud mod at afholde eller deltage i arrangementer, begivenheder, aktiviteter eller lignende,  hvor flere end 10 personer er samlet. Forbuddet gælder foreløbigt frem til den 31. marts 2020.

Mange bådejere og havne henvender sig i øjeblikket og er interesserede i at vide, hvordan de skal forholde sig i forhold til bådklargøring og søsætning.

Enhver skal undgå smittespredning. Derfor er det vigtigt, at vi alle udviser sund fornuft, passer på hinanden og følger Sundhedsstyrelsens generelle anvisninger.


Når bådklargøring og søsætning gennemføres, opfordres alle til at følge nedenstående råd for at begrænse smitten mest muligt: 

  • Udvis respekt og hold god afstand til hinanden – min. 2 meter.
  • Udvis særlig forsigtighed overfor havnens personale og/eller dem der står for selve bådhåndteringen.  
  • Bliv udendørs.
  • Undgå at være flere sammen og at forsamles i grupper på mere end 10 personer.
  • Følg Sundhedsstyrelsens anvisninger til god håndhygiejne – vask hænder, sprit ofte hænder af og nys/host i ærmet.
  • Havnekontoret er lukket frem til 1. april, men havnefogeden kan kontaktes på telefon 20110458 for køb af diesel og strøm m.m.

Søsætningen er som bekendt planlagt til start den 15. april og de nærmere betingelser for evt. gennemførelse vil fremkomme i god tid.

Til samtidig orientering er SGS klubhus lukket indtil videre, da det iflg. DS tolkes således, at sejlklubbernes lokale er at betragte som en idrætsfacilitet, der skal være lukket fra 18.3.

Med venlige hilsen

SGS bestyrelsen

Bent Jørgensen

Aflysning/udsættelse.

Det er med største beklagelse, at vi må udsætte vores generalforsamling på torsdag indtil videre. Det gælder også vores planlagte klubaften den 26.3.20. Jeg er blevet kontaktet af vores               bestyrelsesmedlem Søren Rasmussen, der er lægefaglig enhedschef/Beredskabsstaben for Region Sjælland. Søren fremhæver at det af hensyn til vores aldersfordeling i klubben er vigtigt at minimere risikoen for smitte og derfor kraftigt anbefaler at aflyse som vi hermed tager til efterretning.

Med sejlerhilsen

Bent Jørgensen