Fælles tursejlads.

På det seneste bestyrelsesmøde er det vedtaget at gennemføre et forsøg med at organisere ”lokale” fællesture. Det kan foregå på den måde at personer, der gerne vil sejle sammen med andre til en fælles distination, sender en mail med et forslag om tursejlads til et fastlagt panel, som på forhånd har vist interesse for fællesture.

For at komme i gang vil det kræve at der oprettes en mailliste. Det vil sige at interesserede medlemmer skal sende deres mailadresse til undertegnede, som derefter offentliggør listen på vores hjemmeside. Iniativtagerne til et turforslag rundsender herefter en meddelelse til dette panel, der svarer tilbage med  tilsagn og evt. tlf. nr. for efterfølgende kontakt.

Tilmelding til turpanel til Bent Jørgensen

Mailadresse: agsbj.zephyr@gmail.com

Med venlig hilsen

Bent Jørgensen

 

Bestyrelsesnyt

Sammendrag af referat fra bestyrelsesmøde den 11. juni 2015

1: Meddelelser fra formanden.

Fra Havnen:

– Renoveringen af Kondimolen er færdig. Hvis man mangler rød/grøn (optaget/ledig)

skiltning, kan skilte fås hos havnefogeden til egen montering.

– Broerne bliver inspiceret af en sagkyndig, og der bliver efterfølgende udarbejdet

prioriteret renoveringsplan.

– Hvis man observerer skader på broerne, bør det straks meldes til havnefogeden.

– Der opsættes skiltning ved slæbestedet ved optimistpavillonen, med præcisering af

betjening/ansvar/sikkerhed.

– Der er pt ledige pladser i havnen. Fortrinsvis til mindre både.

– Bestyrelsen har haft besøg af borgmester og konsulent fra kommunen. Det er aftalt at

der nedsættes en arbejdsgruppe, der skal foreslå aktiviteter til synliggørelse/fremme af

området fra Mosedefortet til havnen.

I øvrigt:

– Kommunen har bevilget tilskud på 18.794 kr, til tiltrængte fornyelser på skolebådene (genuaer, bomprenning m.v.).

– ”Havnens dag” afholdes 2. lørdag i august måned. Vi har ingen aktiviteter på dagen.

2: Meddelelser fra bestyrelsen – bordet rundt.

Britta:

-Kontingentbetalingen er nu på plads. Vi har en nettoafgang på 4 medlemmer.

Niels:

– Foreslår at den yderste pæl på ”Juel’s bro” fjernes. Den står i vejen for sejlads, og anvendes pt ikke.

– De mange ”hundeluftere” på havnen sviner på broer og veje. Det bør præciseres ved

bedre skiltning, at det er forbudt med hunde på havnens arealer.

– Mange både mangler at påsætte ”Havnenummer”.

– Foreslår opsætning af slidske til el-cykler, ved klubhuset.

Søren:

– Foreslår at ”tursejlere” annoncerer deres sejlads på hjemmeside, opslagstavle, eller ved sms- eller mailgrupper. Bent skriver indlæg på hjemmesiden.

Heino:

– Havnevagtsreglementet trænger til en revision. Bent ser på det.

Ole:

– Ønsker bedre ”kultur” på parkeringspladsen . Der er ”nogen” der optager flere pladser.

3: Vindmølleparker (fra Kragenæs sejlklub).

– Kragenæs sejlklub har sendt orientering til landets sejlklubber om påtænkt vindmøllepark i området. DS vil ikke involveres.

4: Havets motionister (DS).

– Spørgeskema modtaget fra DS. Bent videresender til medlemmerne.

5: ”Nemt at samle ind” (DS).

– DS har model for indsamling i lokalområder. Vi mener ikke at det pt er aktuelt hos os.

6: Vinteraktiviteter.

Forslag til næste vinters arrangementer:

– Østersøen rundt på 3 mdr., med Jan Emkjær. Britta taler med Jan efter ferien.

– Volvo Ocean Race, Forliset. Evt. i samarbejde med bugtens klubber. Bent har talt med

Jan Klindt fra Hundige, og han er interesseret i et fællesprojekt. Vi arbejder videre efter

sommerferien.

– Vinsmagning med pølsebord. Ole undersøger.

– Cafe Fremtiden/emne. Heino taler med Allan.

– Jan Clausen, projekt Centerline 40. Vi undersøger.

7: Eventuelt.

– Næste bestyrelsesmøde afholdes den 24. august 2015.

Referat Heino Sayk 14.06.2015.

STANDERHEJSNING 2015 og KAPSEJLADS

 005
Efter at standeren sat i 2. eller 3. forsøg, som er det normale, blev der sunget.
Formanden holdt sin tale, og der blev serveret lidt til halsen.
Så kom vi til skippermøde hvor det blev besluttet, at vi skulle runde 7 kapsejladsbøjer inden målgang.
Starten blev lidt forsinket, da nogle både var lang tid om at blive rigget til.
Vi må godt konstatere, at flere af bådene, var meget ivrige efter at komme først over startlinien.
3 både tyvstartede, de 2 maxi 999 Visto Jytte og Erik, Sabbat Britta og Mogens samt if Slam med Allan ved roret.
If-eren med Flandrup lavede en perfekt bagbords start foran If Fjøs og Albin Nova med Ole.
Flandrup var så langt foran at ingen kunne nå ham. En sjækkel på Fjøs if sprang, og pludselig lå genuaen på dækket, og spilerfaldet måtte benyttes, så det var slut med at bruge spileren.
De 6 både kom ind i følgende rækkefølge.
IF Flandrup, Albin Nova Ole, IF Fjøs, Slam Allan, Maxi 999 Jytte og som rosinen i pølseenden kom Maxi 999 Britta.
Efter sejlturen i perfekt vejr blev det tid til moleøl og vi kunne gå ind til et veldækket bord og få frokost.
Venlig hilsen
Niels Fjøs

Mindeord for Hans Kusk

Vi har modtaget meddelelse om at Hans Kusk er sovet stille ind fredag den 17-4-2015. Hans Kusk har været gennem et langvarigt sygdomsforløb, men stædigt holdt fast i at kæmpe imod med alle midler til det sidste.

Hans har en lang historie på havnen fra 1974 og er kendt som en god kammerat, der altid var god for en hyggesnak og drøftelse af bådfaglige spørgsmål. Et eksempel på hans faglige kunnen er sejlbåden Dordona. Najaden han selv apterede helt fra grunden med udvælgelse af træsorter, der blev tilpasset med største onhu. Det er blevet til mange gode sejlture inclusiv en tur til Caribien altid med Conny som aktiv gast. Dordona ligger nu til salg på havnen.

Hans Kusk bisættes i stilhed og ønsker sidste hvilested i Køge Bugt.

 

Standerhejsning søndag den 3. maj 2015

Standerhejs 2015

Velkommen til vor standerhejsning, her er programmet:

Kl. 10:00 – Stander op med efterfølgende forfriskning

Kl. 11:00 – Sejlsæsonen indledes med en kort sejlads for alle

Kl. 13:00 – Fælles frokost med medbragt mad og drikke

Vi håber I møder talrigt op. Tilmelding er ikke nødvendig.

Sejlerhilsen
Sejlklubben Greve Strand

 

Generalforsamlingen 2015 – referat

 
Niels Fjøs med besætning - Sejlklubben Greve Strand

Torsdag den 12. marts blev der afholdt ordinær genralforsamling i Sejlklubben. Referatet kan i sin fulde længde læses her.

Det blev besluttet at hæve gebyret for medlemmernes lån af Klubhuset. En opdateret låneaftale findes på siden om Klubhuset her.

Det fremgår også af referatet, at Niels Fjøs træder ind i bestyrelsen. Derfor billedet.