Standernedhaling 2023

10 kølbåde og 2 laserjoller deltog i dagens afriggersejlads. Superfin sejlads i høj sol og jævn vind fra vest. Efter sejladsen var der præmieuddeling og frokost i klubhuset.

Formand Niels Kjeldsen holdt tale, hvorefter Karen og Kaya strøg SGS standeren for i år.

SGS Stander ned den 1. oktober, 2023

Hej allesammen

Så er vi her igen. Sæsonen er allerede forbi. Det er lidt træls – så jeg synes, vi skal sætte os for at strække sæsonen lidt ind i vinteren med nogle hyggesammenkomster i klubhuset, som vi tidligere har haft.

Men lige nu siger vi farvel til en overstået sæson, som jeg håber, I alle har nydt med de betingelser, der blev os givet. Vejret var lidt utraditionelt i år, men var dog brugbart med den rette sejlføring og påklædning.  

I SGS har vi aktivitetsmæssigt kunnet holde momentum – bredt betragtet og i særdeleshed i Ungdomsafdelingen er der ikke blevet rebet sejl – aktivitetsniveauet var sat højt.  

Vind i sejlene for SGS betød, at – vi har haft medlemsfremgang – vi har uddannet nye sejlere – vi har haft nogle dejlige kapsejladser og holdt et DM. På hyggesiden har vi har fået nye loungemøbler på terrassen – ungdom har anskaffet flere joller – skolesejlads har fået en ekstra udfordring med tilgang af en vintage IF’er – vi har etableret samarbejde mellem udvalg med fælles aktiviteter – der er rekrutteret instruktører – ungdom har igen været meget dygtige til at finde økonomisk støtte til deres jolle og grej indkøb – ungdom samarbejder på tværs af klubudvalgene og naboklubberne –  vi er stolte af Ungdom, deres gå på mod smitter, og der er vist interesse for mere SGS generelt.

Vi er blevet en klub med ambitioner, og det er skønt, og det er udfordrende. Vi må tage i betragtning, at vi er en relativt lille klub i en mindre havn, hvor der er udsolgt på pladsudlejningen både på land og i vandet.

En fortsat positiv udvikling og fremdrift fordrer nytænkning inden for vores rammers begrænsninger.  Bestyrelsen søger derfor sejlere blandt os, der vil hjælpe med at udarbejde en plan for, hvordan klubben gerne vil bevæge sig over tid. Vi kalder den påtænkte plan for SGS Vision 2030. De, der melder sig til at tage en tørn, får mulighed for at sætte et afgørende fingeraftryk på det, der skal iværksættes, for at vi kan få en god udvikling af klubben. En invitation til dette er udarbejdet til udsendelse.

Til slut en kæmpe tak til alle jer, der har brugt klubben og deltaget i klublivet og i denne sæson og en særlig tak til jer, der har været der hver dag og sikret driften i klubben med løsning af både de små og de store opgaver. Tak for indsatsen i sæson 2023– som nu erklæres for afviklet, ved at standeren nedtages.

SGS længe leve.

v./ Niels Kjeldsen

Bestyrelsesmøde torsdag d. 21/9-2023 KL. 19 I SGS

Deltagere inviteret:

 Formand: Niels Kjeldsen, næstformand, sekretær & IT: Michael Christensen, kasserer m.m.: Britta Pedersen, SGS Ungdom-kontakt: Anders Thorsted, bestyrelsesmedlem Magnus Reitzel, suppleant med foretræde: Robert Kosiara-Pedersen, suppleant med foretræde: Anders Radoor Olesen

 Dagsorden

  1. Meddelelser fra formanden
    • Afbud: Magnus og Robert havde meldt afbud
    • Valg af dirigent: Anders T blev valgt.
  1. SGS’s drift, administration, økonomi, IT, aktivitetsledelse, klubudvikling og uddannelse:      A ). Ad BM 24-08-2023. Bestyrelsen ønsker i højere grad at engagere sig i aktivitetsudvikling under en endnu ikke konkretiseret Vision SGS 2030. Udover sejlsport ser bestyrelsen gerne, at der favnes bredere til at omfatte al vandsport, der kan udøves i vores regi. Vi skal beslutte hvordan dette struktureres og organiseres. Som tidligere foreslået af AT. Hvilken proces skal igangsættes for at nå til en “leverance” af visionen? Hvem skal involveres (dem, der kan og vil…) gerne med en “projektleder / udvalgsformand” udenfor bestyrelsen.

Bestyrelsen ønsker at nedsætte et udvalg, der udarbejder en 2030-vision for SGS. Bestyrelsen vil afstikke de interesseområder, SGS som minimum skal favne på lang sigt. Bestyrelsens mål er, at udvalget nedsættes med en bred repræsentation af medlemmernes forskellige interesseområder. Udvalget forventes at skulle have 4-5 pladser. 

Bestyrelsen skal som opstart for visionsudvalgets arbejde udstikke mandat, opgave og ideer, men vil ellers ikke sætte begrænsninger for udvalgets arbejde.

Visionsudvalget vil – som de øvrige udvalg i SGS – i kompetencemæssig henseende være underlagt bestyrelsen. Dvs., den endelige sammensætning af udvalg og præsentation af opgaven er bestyrelsens ansvar.

 Fremdriften i udvalgets arbejde skal præsenteres på GF 2024.

 SGS-medlemmerne er hermed inviteret til at deltage i udvalget. 

 Medlemmer, der har lyst til at deltage i visionsudvalget, kan henvende sig til Anders Thorsted. Senest uge 40!

 B ).  Ad BM (bestyrelsesmøde) 24-08-2023. Bestyrelsen ønsker i større grad end for nuværende at uddelegere ovennævnte opgaver til klubudvalg. – Vi skal beslutte hvordan dette struktureres og organiseres.

 Foreløbig ”idekatalog” til emner og strategiske tiltag:

Fremtidig skole/trænings/kapbåd. Sikre en bådtype, der kan tiltrække både elever/sejlere  og instruktører og hvis muligt koordinere fremtidens bådtype med de andre klubber i bugten, så det bliver samme bådtype til træning, skole og kapsejlads i klub-regi.

Sikre medlemstilgang gennem udvidelse af begrebet ”sejlsport”.

Ét fælles vandaktivitetscenter på havnen. Der omfatter f.eks.: dykkerklub, roklub, sejlklub, stenrev, undervisning.

En konstant aktiv ungdomsafdeling med fastholdelse af medlemmerne helt op i tyverne og sikre, at de også bliver i klubben som seniorer. 

Øge medlemmers ”tid på vandet” – kapsejlads, distancesejlads, tursejlads, træningssejlads, andet?

Synkronisere sejlklubbens udvikling med de tiltag, som Havnen har gang i, så der i fællesskab arbejdes hen mod at opnå Vision-2030. Evt. oprette et forum, som alle havnens brugere er med i.

Målrettet indsats for flere kvinder ”på vandet”

Med meget mere – forslag modtages meget gerne!

  1. Økonomi
    • Meddelelse fra kassereren: P.t. er vi 214 medlemmer. Der har været en medlemstilgang!
    • Regnskabsforhold siden sids: Udgifterne er lige nu ca. kr. 22.000, – over budgettet.

              .  Anders og Britta har kigget på Ungdoms regnskab: Ungdom har fondsmidler/tilskud, der endnu ikke er brugt. Hvilket p.t. reducerer år til dato underskuddet.      

  • Forsikringsforhold

Forsikringerne forsøges samlet hos First med henblik på mindre samlet præmie. Klubhus samt skolebåde forsikres p.t. ikke af First. Britta sender nuværende forsikringsbetingelser til AT, som derefter vil få tilbud fra First. 

  1. Bordet rundt – med status og kommentarer vedr. drift i underafdelinger og udvalg             
  • Ungdom /Anders
  • Siden sidst

Der er indkøbt 2 laserjoller til klubben. Betaling af private joller med plads på land? Anders T kontakter Havnen.

  • Kapsejlads /Michael & Magnus
    • Siden sidst

IF DM blev afviklet med stor succes og det blev et officielt DM. Hvilket bl.a. kræver, at hele besætningen i bådene er medlemmer af en sejlklub under DS. Så SGS fik 4 nye medlemmer ved denne lejlighed og alle klubbådene fik klassebevis. Bestyrelsen bakker op om IF- afdelingen  og  arrangementet.

  • Skoleudvalg / Michael
    • Siden sidst

Poul Ottosen har foreslået, at der snarest holdes et møde omkring brugerne af skolebådene, hvor vi mødes og sætter navn på de opgaver, der skal løses.

 Anders T aftaler en mødedato med Poul. Niels, Michael, Magnus og Anders T deltager. (11/10 kl. 19  er aftalt efter BM )

  • Familiekapsejlads /Britta & Niels
    • Siden sidst: Intet nyt
  • Klubhusudvalg /Niels
    • Siden sidst

Klubsejl skal fjernes fra klubhuset. Ved det kommende møde omk. Skolebådene spørger vi om grej til Etteren kan få fast plads i sejlerskolens skur.

  • Standermast-renovering
    • Status: Intet nyt
  • Tirsdagsbevægelsen /Niels
    • Status?: Intet nyt
  • Klubhuslån /Britta + Niels
    • Status
    • Skal vi ændre udlånsgebyrer for ekstras.

Flagene udlejes ofte. TV og Grill er kun udlejet én gang.  Gebyrene fastholdes.

  • IT – Hjemmeside /Michael
    • Nyt i cyberspace?

 Ungdom forsøger at få gratisudgaven af Holdsport op og køre via forældreinvolvering.

Mulighed for tilmelding for Ungdom, Kapsejlads, Skoleudvalg og andre aktiviteter direkte på hjemmesiden ønskes belyst.  Anders Radoor og Michael kigger på det.

  • Udestående opgaveliste /Niels
    • Vedtægtsrevidering – godkendelsesgruppe udpeges efter sejlsæsonen

Bestyrelsen skal færdiggøre vedtægtsudvalgets udkast.

  • Pop-up-udvalg eller faste nye udvalg /Niels
  • Klubudviklingsudvalg – drøfte, om der kan/skal etableres et sådant

Se ovenfor

  • Engagere os mere i DSU-aktiviteter samt promovere de mange tiltag,
  • kurser og forslag, der kommer fra unionen. Hvad synes bestyrelsen?

Flere fra Ungdom og bestyrelsen, deltager i klubudviklingskursus arrangeret af DS. D. 10-11 november.

  1. Kalendersatte forårs- og sommeraktiviteter samt næste vinter
  • oktober: Stander ned,

Britta sender invitationen ud på mail. (er sendt efter BM)

  • Kalender

Indkomne forslag til klubaftenaktiviteter:

  • Besøg fra Langturssejlerne om muligt
  • Kurser i knob/fortøjning/havnemanøvre/brand/ el om bord etc.
  • Eksterne kurser og møder (DGI, DSU) – hvad vil vi deltage i?
  • Sikkerhed generelt
  • Gelcoat- og glasfiberkursus
  • Sankt Hans
  • Julearrangement
  • Fastelavn
  • Pandekagedage (fordelt med løs hånd)
  • Åben hus /fest
  • Gløgg aften og æbleskiver
  • Boat Jumble, hvor medlemmerne kan sælge/bytte brugt udstyr etc.

Mindst 2 emner til vinter. Forslag fra medlemmerne modtages!

  1. Eventuelt 

Havnen har et autocamperprojekt, som er til høring i Greve kommune.

  1. Næste møde

Forslag til næste mødedato: 26-10-2023 kl. 19?

På vegne af bestyrelsen

Michael  

Standernedhaling søndag d. 1 oktober

Medbring selv mad og drikke til et par hyggelige timer

Grillen bliver tændt

    10.00:   Skippermøde

    10.45:   Start på sejlads for tirsdagssejlere, onsdagssejlere, skolesejlere m.fl  

    12.30:     Frokost i klubhuset   

     15.00:   Stander stryges           

Tilmelding er ikke nødvendig, meddeler bestyrelsen, så er der ingen undskyldning for ikke at komme og være med. 

Sejlerhilsen Britta 

Referat af bestyrelsesmøde 24/8 kl 18.30.

Deltagere inviteret:

Formand: Niels Kjeldsen, næstformand, sekretær & IT: Michael Christensen, kasserer m.m.: Britta Pedersen, SGS Ungdom-kontakt: Anders Thorsted, bestyrelsesmedlem Magnus Reitzel, suppleant med foretræde: Robert Kosiara-Pedersen, suppleant med foretræde: Anders Radoor Olesen 

Dagsorden

  1. Meddelelser fra formanden
    • Afbud: Afbud fra Robert
  • Valg af dirigent: Magnus blev valgt
  • Indkommet forslag til bestyrelsesmødereform fra Anders Thorsted som følger:

Pkt. A – 15 min. debat

Prioritering af vores indsatser – hvor skal vægten ligge? F.eks. udviklende versus vedligeholdende versus struktur/organisering versus … ?

Lad os forventningsafstemme.

De almindelige rutiner skal passes, men overordnet set vil vi gerne udvikle        Sejlklubben. Udover sejlsport vil vi gerne favne bredere til at omfatte al vandsport.

Pkt. B – 15 min. debat

Disciplin under møder. Hvordan kommer vi hurtigere til beslutninger

  • Agenda – fast? punkter?

Den nuværende skabelon er fin. Dagsorden skal udsendes senest én uge før mødet.

  • Hvad kan med fordel tages på teams?

Enkelte emner, der kræver hurtige beslutninger kan med fordel tages virtuelt. Alle har mulighed for det.      

  • Hvad kan med fordel være lektier?

Alle skal forberede sig inden møderne, så vi kan komme til hurtige beslutninger.  

Pkt. C – 30 min. debat

  • Visionen SGS 2030
  • Hvilken proces skal igangsættes for at nå til en “leverance” af visionen
  • Hvem skal involveres (dem, der kan og vil…) helst en “projektleder” udenfor bestyrelsen
  • Bestyrelsen er opdragsgiver og kan udstikke indsatsområder…

Magnus foreslår, at vi skal uddannes til at kunne afholde større stævner. Der er flere blandt Ungdom, der har lyst til at tage kurser under DS. Banehjælper, Baneleder, Dommer o.s.v. Vi skal fastlægge hvilken vej Sejlklubben skal overordnet set gå. DS har f.eks. et begreb, der hedder ”ungdomsvenlig klub”, hvor bestemte kriterier skal være opfyldt. Det kunne være en mulighed? Hvor er vi i 2030 som klub?  Havnebestyrelsen skal med på råd. Evt. en projekt-leder udenfor bestyrelsen, der koordinerer udviklingen, men bestyrelsen afstikker rammerne.

Magnus vil gerne helt konkret arbejde mere med IF- projektet for at integrere de videregående skoleelever og få flere fra Ungdom med.

Lektie til næste møde: Hvilke indsatsområder skal vi fokusere på?

  1. Økonomi
    • Meddelelse fra kassereren
    • Regnskabsforhold siden sidst

 Anders T og Britta kigger på Ungdoms regnskab. Der ligger bevillinger,  som endnu ikke er brugt. IF-projektet er ca. kr. 15.000, – dyrere end budget. Havemøblerne plus hynder er ca. kr. 4000,- dyrere end budget til gengæld har kapbøjerne været ca. kr. 2.000, – billigere og elregningen er lav, så samlet set er der balance mellem regnskab og budget.

Ansøgning til Fritidsrådet Greve kommune

Pernille har søgt til Ungdom, ansøgningsfrist var 15. august. Der kan kun søges én gang pr. forening.

Meddelelser fra bestyrelsen – bordet

  1. rundt – med status og kommentarer vedr. drift i underafdelinger og udvalg        
  • Ungdom /Anders
  • Siden sidst

Stegelejren er afholdt med stor succes. Der er købt 1 flydedok til én Rib og den fungerer godt. Er betalt fra 2022 regnskab. Ungdom overvejer en til. 1 Zoom jolle købt og sammen med 2 lånejoller fra Solrød, er der et felt på 3. 2 laser joller købt plus 2 private joller, her er der et felt på 4. Der er kommet en ny træner, der hedder Peter. De ældre fra ungdom træner de yngre mod betaling. Der skal ryddes op i Humlebo. De store oppustelige kapmærker kan med fordel lægges i masteskuret, så luften ikke skal ud hver gang. Niels undersøger muligheden. Kan vi få mere skurplads? Niels spørger Havnen.

  • Kapsejlads /Michael & Magnus
    • Siden sidst

Kommende IF DM er på plads, stor velvilje fra Havnen med hensyn til plads i havnen samt kvikløft. IF érne kører fint, men der mangler DH både tirsdage og onsdage. Hvordan får vi flere på vandet?

  • Skoleudvalg / Michael
    • Siden sidst

Andens mastestøtte skal kontrolleres/renoveres? Anders T tager en snak med Poul om fremtiden for skoleudvalget. Der er kommet et nyt medlem, som har været instruktør i Kastrup. Britta kontakter ham med hensyn til hvad han vil?

  • Familiekapsejlads /Britta & Niels
    • Siden sidst, Intet ny
  • Klubhusudvalg /Niels
    • Nye glas

Ikke aktuelt. Måske ny og bedre opvaskemaskine kunne overvejes? 

  • Standermast-renovering

Anders Radoor, Magnus og Michael kigger på standermasten. Der skal lånes stativ eller lignende, hvis råen skal skiftes? Vejrstationen kan evt. flyttes derop?

  • Tirsdagsbevægelsen /Niels
    • Status?, Intet nyt
  • Klubhuslån /Britta + Niels

p.t. udlejet for kr. 27.000, – i år. Kun få lejer grillen og Tv-skærmen. Flagene lejes mere.

  • IT – Hjemmeside /Michael
    • Nyt i cyberspace?

Nyt layout/tema overvejes som vinterprojekt. Evt. hold-tilmelding på siden? Ala ”Holdsport” kan evt. bruges som basis for hjemmesiden? Kunne bruges af ungdom, skoleudvalg og kapsejlads samlet? Anders Radoor og Michael kigger på det.

  • Udestående opgaveliste /Niels
    • Vedtægtsrevidering – godkendelsesgruppe udpeges efter sejlsæsonen
    • Pop-up-udvalg eller faste nye udvalg /Niels
    • Klubudviklingsudvalg – drøfte, om der kan/skal etableres et sådant
    • Engagere os mere i DSU-aktiviteter samt promovere de mange tiltag, kurser og forslag, der kommer fra unionen. Hvad synes bestyrelsen?
  1. Kalendersatte forårs- og sommeraktiviteter samt næste vinter
  • 1. oktober: Stander ned med frokost og afriggersejlads.
  • Kalender

Indkomne forslag til klubaftenaktiviteter

  • Besøg fra Langturssejlerne om muligt
  • Kurser i knob/fortøjning/havnemanøvre/brand/ el om bord etc.
  • Eksterne kurser og møder (DGI, DSU) – hvad vil vi deltage i?
  • Sikkerhed generelt
  • Gelcoat- og glasfiberkursus
  • Sankt Hans
  • Julearrangement
  • Fastelavn
  • Pandekagedage (fordelt med løs hånd)
  • Åben hus /fest

Mindst 2 emner til vinter. Forslag fra medlemmerne modtages meget gerne. 

  1. Eventuelt
  2. Næste møde torsdag d. 21/9 kl 19?

Greve 24/8 – 2023, på vegne af bestyrelsen:

Michael Vejgaard Christensen

Nyt fra bestyrelsen

Næstformand i SGS´ bestyrelsen Jesper Bay har af personlige årsager besluttet, at trække sig fra bestyrelsen. Vi respekterer Jespers beslutning med forståelse og stor tak for hans bidrag. Helt mister vi heldigvis ikke Jespers assistance, da han har tilbudt at fortsætte med økonomisk vejledning ad-hoc. Bestyrelsen vil fremover være konstitueret med ny næstformand ved Michael Christensen og suppleant Magnus Rietzel indtræder samtidig i bestyrelsen.

Mvh formand
Niels Kjeldsen

Ny vejrstation på klubhuset

Der er kommet en ny vejrstation på klubhuset til erstatning af den gamle, som IKKE har fungeret i flere år. Den giver en række nyttige oplysninger om vejret udover vindstyrke og vindretning til gavn for sejlerne. Den er meget nemmere og billigere at servicere, så derfor har bestyrelsen valgt denne mulighed. Alle har i dag en mobiltelefon, hvor man har adgang til detaljerede vejrudsigter, hvis det er det, man har brug for. 

Formandens tale til SGS standerhejsning nr. 71 d. 30. april 2023

Hej allesammen – velkommen til SGS’ standerhejsning nr. 71 på denne dejlige solskinssøndag – tak for at I er kommet.

Vi er bare heldige – solskin igen i år på denne festdag, det er at afholde standerhejsning i en sejlklub – selv om vi har fortjent det gode vejr, er der grund til at være lidt taknemmelig, for det er ikke givet, at man altid får som fortjent – men det hjælper som regel at arbejde for sagen, så er man nemlig ofte heldigere med at opnå det man gerne vil. Igen i år har der været stor aktivitet op til i dag for at klargøre alle fartøjerne til sæsonstarten. Glæde er blevet observeret under bundsmøringsaktiviteterne, selv om april har været en kold fornøjelse. Som et klubmedlem meget sigende uopfordret ytrede ”jeg holder af alt forefaldende arbejde omkring båden, men forberedelserne til søsætning og mastemontering er altså en tand hyggeligere, end når vi skal tage bådene op om efteråret” – med den indstilling er det nemmere at holde til den kolde vind, det kan trække med mellem stativer og kølene. Det føles ikke koldt, hvis man brænder for sagen.

Jeg synes, SGS ligger lunt i svinget. Det fungerer, og vi er i udvikling. Vi er ambitiøse og vil mere, men må erkende, at ting tager tid. Men det hele er nu ikke så ringe endda.

Vores klub ligger i en dejlig lille, livlig havn. Medlemsmæssigt er vi færre, end de er i vores naboklubber. Men arbejdet og opgaverne med at få en klub til at fungerer er det samme. Så derved er vi forholdsmæssigt færre til at overkomme det, der skal til.

Rammerne, vi har, i form af klubhus og brugen af dette bliver støttet af klubhusudvalget og klubhusudlejning, der sørger for, at huset benyttes optimalt, og at det fungerer. Altid er de proaktive, så vi er blevet vant til, at det hele som ved rent trylleri virker, som det skal. Jeg ved, at det værdsættes, men det er nu alligevel ekstra skønt for dem, når andre uopfordret hjælper til.

Vi går en ny sæson i møde med en lille tilgang af medlemmer.

Vi har fået ekstra bådkapacitet til at uddanne flere nye sejlere, og vi skal være meget taknemmelige for det arbejde, skoleudvalget yder i den sammenhæng. Det er hårdt arbejde, der bliver præsteret, for at få eleverne gennem skoleforløbet. Skoleudvalget ofrer mange frivillige timer for at introducere sejlsportens glæder til nysejlerne. Hvis nogen har lyst til at hjælpe, er der plads ledig.

Det samme gælder i ungdomsafdelingen, hvor de yngre og håbefulde sjæle kan glæde sig over det fantastisk engagerede hold af lidt ældre årgange, der ofrer så godt som al deres fritid på at give gode oplevelser til ungsejlerne. Tak til dem og de engagerede forældre, der giver en hånd med i hverdagen.

Sejlerlivet er mere end at kunne praktisk sejlads og navigere sig frem til, hvor man har tænkt sig at dukke op.

Udvalgene for kapsejlads, tursejlads og familiesejlads driver deres interesse dedikeret med hygge i fokus. Hygge skal man ikke blive narret til at opfatte som uambitiøst. Udvalgsmedlemmerne bruger mange timer af deres fritid på planlægning og effektuering af sejladser til glæde for alle deltagere. Den største motivation, man kan give udvalgsmedlemmer, er at deltage i det, der tilbydes.

Tirsdagsbevægelsen er helt særlig for SGS og et fyrtårn for foreningen i ordets helt basale betydning. Medlemmerne af bevægelsen skal findes i det øverste og mest erfarne lag i klubben. Bevægelsen har en vigtig funktion i bevidst og vedholdende dyrkelse af fællesskabet.

Bestyrelsen håber i den kommende sæson at kunne hjælpe til med at vedligeholde fundamentet til en fortsat god udvikling af klubben i forening af foreningen til et dejligt fællesskab omkring dyrkelse af sejlsporten.

Jeg vil gerne bede Pernille Ravn fra ungdomsafdelingen om at hejse flaget og bede vores allesammens  Britta om at assistere og tilse, at alt foregår på rette vis.

Imens flaget går til tops, synger vi, så godt vi kan, SGS’ nye standerhejsningssang skrevet af Kim Ravn, som er leder af ungdomsafdelingen til melodien ”Nu går våren gennem Nyhavn” af Sigfred Pedersen.

Når sangen er sunget, og flag og stander er til tops, udråber vi et trefoldigt SGS længe leve efterfulgt af en salut affyret af den foreningspriviligerede saluteringssalutør Niels Fløs for derved at markere, at sæson 2023 er skudt i gang.

Sejlerhilsen Niels Kjeldsen